Debatoplæg: Mennesker med Downs Syndrom udryddes af de offentlige!

Antallet af børn, der fødes med Downs Syndrom, er kraftig faldende. Det har rejst en ny debat, om det sker på grund af pres.
På TV2.dk 25/7 kan man læse, at fostre med Downs Syndrom fravælges. Og som der bl.a. står i artiklen:” Forrige år fik 156 gravide kvinder konstateret, at fosteret havde Downs, og de valgte alle en abort. Sidste år fik 144 kvinder den samme besked, og af dem valgte 138 en abort. Og det er måske ikke så underligt, for flere oplever, at landets hospitaler anbefaler de gravide at få en abort, selvom det er klart i strid med loven. En anbefaling, der af mange opleves som et pres (…) Landsforeningen for Downs Syndrom hører det samme igen og igen fra kvinder i lignende situationer. “De føler, at der ligger et pres på dem fra offentlighedens side for ligesom at få afbrudt graviditeten,” siger Grete Falt-Hansen, næstformand i foreningen, til TV 2 Nyhederne.

Jeg spørger?

1) Hvordan er det kommet så vidt i Danmark, så de offentlige er begyndt at presse gravide kvinder, som risikerer at føde et barn med Downs Syndrom, med abort?

2) Er det ikke forældrene, som selv bør afgøre om de vil have barnet eller ej uden de offentliges indgriben?

3) Tænker de offentlige kun på økonomien – dvs. udgifter -, som de skal punge ud, hvis et forældrepar vælge at få et barn med Downs Syndrom?

4) Hvad bliver det næste, hvor de offentlige vil presse kvinder til abort , hvor det viser sig i scanningen, at barnet mangler en hånd/arm/fod?

For mig at se, som er handicappet – delvis lammet i venstre side samt med psykisk lidelse -, så virker det som om, at mennesker med handicap – i ovenfor tilfælde mennesker med Downs Syndrom – skal udryddes ligesom Hitler gjorde det med mennesker med handicap, hvor de blev sendt til institutioner, hvorefter de døde, fordi de ikke var noget værd.

Er mennesker med Downs Syndrom ikke værdige borgere her i Danmark, siden de offentlige vil presse kvinder til at abortere, hvis det viser sig, at fostret har Downs Syndrom?

Jeg synes det er en farlig tildens, at de offentlige er ved at udrydde en bestem grupper af mennesker, bare fordi de har et handicap.

Af: Jesper Van Der Schaft

Klippet fra: Politikens debatside