Socialt Fagforlag

Forlaget startede som en udløber af ‘Udvikling – Tidsskrift om udviklingshæmmede’, som i dag hedder ‘Social Udvikling’, og forlagets første bog blev udgivet i år 2000.

Formålet med Socialt Fagforlag er at give mulighed for at udgive litteratur i mindre oplag. Der er primært tale om faglitteratur, men der udgives også skønlitteratur, der omhandler mennesker med funktionsnedsættelse.

Socialt Fagforlag udgiver bøger om brugerinddragelse, botilbud, dagtilbud, arbejde, undervisning og fritid, samt det arbejde, det professionelle personale udfører på området; herunder forskning, udviklingsprojekter og erfaringer fra praksis.

Socialt Fagforlags bogudgivelser kan købes via E-boghandlen Social Viden.