Sociale virksomheder skyder frem

De socialøkonomiske virksomheder sælger deres produkter og services i konkurrence med almindelige virksomheder, og de fleste af dem betaler fuld løn til de ansatte, uden nogen støtte fra de offentlige kasser.

De socialt ansvarlige virksomheder har udover storbyerne også fundet vej til provinsen. Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har gennemført til jobcentrene i landets 10 største kommuner.

Jobcentrene hilser de nye virksomheder velkomne, og selv om der de senere år er kommet flere af den nye type virksomheder til, er der afgjort plads til mange flere, lyder meldingen fra jobcentrene. En holdning man også finder hos Bjarne Petersen, direktør for Center for Socialøkonomi, der rådgiver socialøkonomiske virksomheder og varetager deres interesser.

»Socialøkonomiske virksomheder kan vende en person fra at være en udgift for samfundet, til at være en indtægt,« siger han.

S-R-SF-regeringens reform af førtidspension og fleksjob betyder, at flere personer de kommende år skal ud og prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Og der kan socialøkonomiske virksomheder spille en vigtig rolle, fremhæver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

»I reformen af fleksjobordningen og førtidspensionen lægger vi jo op til, at kommunerne bør bruge de socialøkonomiske virksomheder, når sårbare unge skal ud i ressourceforløb. Det vil være et oplagt sted at begynde en ny tilværelse på arbejdsmarkedet,« siger ministeren og tilføjer:

»Socialøkonomiske virksomheder skaber arbejdspladser, der kan rumme mennesker, som ellers har været meget langt væk fra arbejdsmarkedet. Og dermed løfter de en meget væsentlig opgave.«

A4’s rundringning viser dog, at flere af jobcentrene ikke kan svare på, hvor mange socialøkonomiske virksomheder, der findes i deres område. På landsplan tør ingen anslå, om der i dag findes tyve eller to hundrede socialøkonomiske virksomheder, og det er et problem, mener Mette Frederiksen.

»Man kan jo ikke for alvor få personer med særlige behov ud på arbejdsmarkedet, hvis ikke man kender det arbejdsmarked, der omgiver en,« siger hun.

Thomas Schøtt, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet, mener, at det danske fokus på området er en del af en international bølge.

»Der er lidt af en international bølge i gang, hvor man arbejder for at integrere folk med særlige behov på arbejdsmarkedet, modsat det at ekskludere folk.«

Direktør Bjarne Petersen fra Center for Socialøkonomi forudser, at der i fremtiden vil komme flere socialøkonomiske virksomheder.

»Det er ikke længe siden, at fænomenet nåede Danmark, så der er selvfølgelig en indkøringsfase. Men vores klare oplevelse er, at der kommer flere i fremtiden. Vi får ugentlige henvendelser,« siger Bjarne Petersen.

Efter det spirende nye sociale arbejdsmarked blev Danmarks første sociale investeringsfond etableret i begyndelsen af 2012. Ifølge fondens administrerende direktør, Lars Jannick Johansen, skal fonden understøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder herhjemme.

»Der findes socialøkonomiske virksomheder, men der er relativt få, de er ret små, og så er de ofte sårbare. Vi vil gerne skubbe til udviklingen med både kapital og viden,« siger han.

Selv om mange er positive over for ideen om at skabe arbejdspladser til personer med nedsat arbejdsevne, findes der også skeptikere. En af dem er næstformand i Dansk Blindesamfund John Heilbrunn. Han så hellere, at det ordinære arbejdsmarked ansatte flere personer med særlige problemer.

Ifølge John Heilbruhn er der nemlig risiko for, at de socialøkonomiske virksomheder ender som et parallelt arbejdsmarked.

»Man risikerer at få et A- og et B- hold. A-holdet er det almindelige arbejdsmarked, som har den højeste anseelse, mens B-holdet er det arbejdsmarked, der består af dem, der er opgivet på det ordinære arbejdsmarked,« siger han.

Hos den socialøkonomiske virksomhed i København, cateringkøkkenet og cafeen Allehånde, ansætter og uddanner man døve kokke. Og der opfatter man ikke sig selv som et B-hold, understreger marketingschef Henrik Riber.

»Vi er en del af A-holdet. Vores koncept er, at vi opererer på markedsvilkår. Vi sælger vores varer til markedspris og konkurrerer med alle mulige andre. Og vores medarbejdere tjener deres egen løn,« siger han.

Henrik Riber bakkes op af Camilla Draiby, leder af Glad Design i Københavns Nordvestkvarter, der ansætter udviklingshæmmede illustratorer.

»Det med, at vi skulle tilhøre et B-hold, kan man måske snakke om, hvis vores ansatte udførte arbejdsopgaver, som andre ikke havde lyst til at lave. Men vores illustratorer leverer jo illustrationer i høj kvalitet, som vi sælger i konkurrence med andre designvirksomheder,« siger hun.