Høring om det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde

Fra Socialstyrelsens nyhedsbrev, medio maj 2018.

 

 

 

 

 

 

Socialstyrelsen afholder hvert år en skriftlig høring på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Årets høring foregår i perioden 14. maj til 4. juni 2018.

 

Under høringsperioden kan bruger- og interesseorganisationer komme med input til Socialstyrelsens vurdering af, om der er det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud og et eventuelt behov for centrale udmeldinger.

 

I kan give jeres input ved at udfylde spørgeskemaet her

 

Mere viden om National Koordination

 

National Koordination kan udmelde målgrupper eller særlige indsatser til kommunerne, hvor der er behov for en øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner i en eller flere regioner – en såkaldt central udmelding.

 

De centrale udmeldinger skal sikre og videreudvikle den højt specialiserede indsats på tværs af kommuner og regioner.

 

National Koordination skal generelt bidrage til, at der er det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere inden for det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det sker via dialog med de centrale interessenter og via vidensopbygning og monitorering af målgrupper.

 

Læs mere om National Koordination