Kender du de nye regler om brug af magt?

Fra Socialstyrelsens nyhedsbrev, ultimo oktober 2019.

 

 

 

Kender du de nye regler om brug af magt?

 

Den 1. januar 2020 træder de reviderede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i kraft. Socialstyrelsen udgiver håndbøger, film og undervisningsmaterialer, der giver viden om reglerne og lægger op til refleksion over brug af reglerne i egen praksis. Der er også materialer til borgere.

Folketinget har vedtaget nye regler for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. De reviderede regler i serviceloven træder i kraft den 1. januar 2020.

 

Se det vedtagne lovforslag på Folketinget.dk

 

Baggrunden for revisionen er blandt andet, at et serviceeftersyn har vist, at de gældende regler kan være en barriere for, at de sociale tilbud kan yde den nødvendige omsorg og beskyttelse over for borgerne i de situationer, hvor gængse socialpædagogiske indsatser ikke slår til.

 

Lettilgængelige formater

 

Socialstyrelsen udgiver en række materialer, der informerer om de reviderede regler i let tilgængelige formater. Der er udarbejdet materialer til både borgere og pårørende, fagpersoner på fx botilbud, plejecentre eller dagtilbud og til myndighedspersoner. Studerende vil også kunne bruge materialerne

 

Informationsmaterialerne, der er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, kan bruges enten individuelt eller i forbindelse med fx personalemøder, på uddannelsesinstitutioner eller møder for borgere/pårørende..

 

Gå direkte til hovedsiden om de nye regler for magtanvendelse

 

Du kan også læse videre om de enkelte elementer nedenfor:

 

Håndbøger

 

Der er udgivet tre håndbøger, som henvender sig til hver sin målgruppe. De giver alle både overblik over regelsættet og viden om de enkelte regler og illustrerer brugen af reglerne gennem cases.

 

Download de tre håndbøger:

 

 

 

Fra januar 2020 kan man også bestille trykte versioner af håndbøgerne.

 

Kort fortalt

 

To enkeltstående sider giver henholdsvis borgere og fagpersoner et hurtigt overblik over reglerne. Siden til fagpersoner kan fx hænges op på opslagstavlen og bruges som en reminder i hverdagen. Siden til borgere kan også hænges op og evt. bruges udgangspunkt for en dialog – og naturligvis også udleveres.

 

 

 

Undervisningsmateriale

 

Fagpersoner, studerende m.v. kan tilegne sig viden om magtanvendelsesreglerne gennem undervisningsmaterialet.

Gennem tekst, film, refleksionsspørgsmål og quizzer giver undervisningsmaterialet i en let tilgængelig form viden om regelsættet og lægger op til, at man enten individuelt eller i personalegruppen eller på uddannelsen kan reflektere over forebyggelse, håndtering og læring af magtanvendelse i egen praksis.

Der er også en guide til informationsmøder med borgere/pårørende om magtanvendelsesreglerne.


Se det samlede undervisningsmateriale Brug af magt – regler i praksis

 

Filmmaterialet rummer ud over fire film til fagpersoner også en film, der henvender sig til borgere.

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

 

Social- og indenrigsministeren har nedsat et nyt råd, Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.

 

Rådet skal indstille, hvilke velfærds­teknologiske løsninger, der kan anvendes efter servicelovens magtanvendelsesregler. Den første liste over løsninger træder i kraft 1. januar 2020.

 

Læs mere om rådet på hmi-basen.dk 

Kontakt

Janina Gaarde Rasmussen
Specialkonsulent