SOCIAL UDVIKLING er udkommet

I årets sidste nummer af SOCIAL UDVIKLING har vi særligt fokus på udvikling af redskaber og det gode arbejdsmiljø.

Trivsel på arbejdspladsen er forbundet med et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø kan opnås ved god ledelse og kompetenceudvikling. Socialt Lederforum har besøgt Møllehuset i Thisted, der er blevet kåret som nummer tre til titlen Danmarks Bedste Arbejdsplads 2013 i kategorien ’mindre arbejdspladser’.
I artiklen ”Den gode arbejdsplads” kan du læse mere om, hvordan Møllehuset, som er et af Socialt Lederforums medlemmer, skaber en kultur med et godt arbejdsmiljø.

Hvordan man skaber udvikling ved hjælp af effektive redskaber, kan du finde flere eksempler på blandt de andre artikler i dette nummer af SOCIAL UDVIKLING.
I artiklen ”Det nye Socialtilsyn. Hvad vil det betyde?” belyser vi, hvad det nye Socialtilsyn vil betyde i dagligdagen i praksis. Artiklen er baseret på de erfaringer, vi har gjort os under vores landsdækkende oplysningskampagne om tilsynsreformen.

Mennesker med udviklingshæmning kan have svært ved at udtrykke sig. I artiklen
”Billedkunsten og fortællingen”, kan du læse mere om, hvordan man kan forstå andre menneskers måde at se verden på gennem billedkunst. Artiklen er baseret på et interview med Peter Eichen, som er billedkunstner og medforfatter til bogen: ”Billedkunst og personlig udvikling”. Et andet sted, hvor udvikling er i højsædet, er i artiklen ”Videntilhandling.dk”, som er skrevet af udviklerne bag hjemmesiden www.videntilhandling.dk. Artiklen beskriver de redskaber til medarbejdere og ledere, som bruges til dokumentation og evaluering.

SOCIAL UDVIKLING udkommer 6 gange om året. Det kan købes i løssalg og som abonnement på www.socialtlederforum.dk under Social Viden.

For yderligere oplysninger kontakt venligst;
Direktør for Socialt Lederforum Ib Poulsen, tlf. 23 88 59 93, e-mail: ib@socialtlederforum.dk