Socialreform på vej

Socialminister Karen Hækkerup er i gang med det arbejde, der skal lede til et udkast til reformer på socialområdet. Socialt Lederforum har deltaget i dialogmøder med ministeren. Se her hvilke centrale områder, der er i spil.

Ifølge ministeren er der brug for øget kvalitet i det socialpædagogiske arbejde. Helt overordnet er den politiske målsætning en socialreform, der skal styrke kvaliteten i det socialpædagogiske arbejde. Socialt Lederforum har deltaget i to møder, hvor dialogen under det første møde tog udgangspunkt i overskriften: ”De bedste løsninger til borgerne – udbredelse af metoder, der virker”.

– Socialreformen skal ændre vores opfattelse af, hvordan vi bedst hjælper udsatte borgere. Gode intentioner er ikke længere tilstrækkelige. Fokus skal være på, hvad der virker, så vi får det bedst mulige udbytte af indsatsen. Det er både etisk, fagligt og samfundsøkonomisk den rigtige vej at gå.

 

Udgangspunktet for den sociale indsats er den individuelle borger, der af forskellige årsager har brug for støtte. Støtten skal afhjælpe og forebygge de negative konsekvenser af borgernes situation, uanset om der er tale om socialt udsatte børn og voksne, fysisk og psykisk handicappede eller ældre. Derfor er det også en moralsk og etisk forpligtelse at tilbyde en hjælp og støtte, som har en gavnlig effekt.

Hver enkelt kommune bruger i dag rigtigt mange ressourcer på at finde deres egne løsninger på de forskellige udfordringer, borgerne står med. Det uagtet, at andre kommuner måske oplever samme udfordringer og også arbejder med eller endog har fundet virkningsfulde løsninger på disse. Det er uhensigtsmæssigt, ineffektivt og omkostningsfuldt for borgeren og for samfundet. Det må og skal kunne gøres bedre. Nye metoder og indsatser skal ikke udvikles og afprøves på områder, hvor der allerede eksisterer gode og velafprøvede metoder, eller hvor andre er i gang med at udvikle stort set det samme. Det betyder ikke, at vi ikke fremover skal have faglig nytænkning på det sociale område. Men den dybe tallerken skal kun opfindes én gang – ikke én gang i hver kommune.

Vi skal så vidt muligt bevæge os fra tro til viden, så borgerne får det bedst mulige udbytte af vores indsats. Vi skal være fagligt ambitiøse. Vi skal turde vælge én metode og én indsatstype og indsats frem for en anden. Også når det afviger fra, hvordan vi plejer at gøre. Valget af metoder, indsatstyper og indsatser skal være sagligt og hvile på den bedst tilgængelige viden om indsatsens effekt.

En ny, mere evidensbaseret tilgang til indsatsen på socialområdet vil mange steder forudsætte en kulturændring og stille nye krav til den enkelte medarbejder. Den forandring skal vi understøtte i et tæt samarbejde mellem stat og kommune mv. Staten skal have en ny og mere forpligtende rolle og – i et tæt samarbejde med kommunerne – udvikle, afprøve og udbrede viden om indsatsernes effekt.

Vi har i dag ikke et endegyldigt overblik over, hvilke metoder, indsatstyper og indsatser, der virker. Vi vil heller aldrig nå et punkt, hvor vi kan sige, at nu har vi en fuld pakke med svarene på alle udfordringer og problematikker for de udsatte grupper. Der er tale om en kontinuerligt og dynamisk proces. Vi skal strategisk og systematisk have fokus på, hvad vi ved om effekter i forhold til forskellige målgrupper, hvor vi har behov for mere viden og hvordan vi får omsat denne viden til resultater for så mange borgere som muligt.

Det er en stor opgave at sætte i gang. En opgave som vi i fællesskab skal kaste kræfter efter i mange år fremover. Men det en vigtig opgave, der er al mulig grund til at prioritere højt. Det skylder vi de udsatte borgere og samfundet som helhed.

– Det andet dialogmøde, Socialt Lederforum deltog i, omhandlede den tidlige og forebyggende indsats, som fremover skal mere i centrum, og som skal øge kvaliteten. Derudover var der fokus på en styrket forebyggelse, tidlig indsats og social rehabilitering. Dialogen havde til formål at undersøge, hvordan vi kan nytænke de sociale indsatser, så de i højere grad styrker kvaliteten.