Socialt Lederforum en del af fælles opråb vedrørende psykiatrien

 

Socialt Lederforum og 16 andre aktører på psykiatriområdet er gået sammen om at adressere partilederne i Folketinget. Vi ser en historisk mulighed for at give psykiatrien et nødvendigt løft sammen med en ny regering og et nyt Folketing.

Igår  havde vi dette fælles indlæg på Altinget.dk.:

 

 

 

 

 

 

 

Kære Mette, Lars, Morten, Kristian, Pia, Pernille, Søren, Uffe, Alex og Pernille.

 

Hvis man bliver ramt af en psykisk lidelse, så bliver man i dag mødt med en mærkbar skævhed i sundhedsvæsnet.

 

Der er forskellige standarder for kvalitet i behandlingen og markante forskelle i den forventede efterfølgende livskvalitet, alt efter om man falder om med et hjerteanfald under sin løbetur, får konstateret kræft, eller om man rammes af en depression eller en psykotisk lidelse som for eksempel skizofreni.