Socialt Lederforum mødtes med Karen Ellemann
Herunder ses det skriftlige input, som Bo Mollerup inden mødet, havde sendt til ministeren:
Det tragiske drab på Lindegården og det daglige trusselsniveau på lignende tilbud er helt sikkert noget, der kræver handling. Politisk såvel som ledelsesmæssigt.
De senere år har lignende hændelser fundet sted flere gange, og udover at skabe frygt og frustration blandt medarbejdere og ledelse, er vi igen blevet mindet om, at sikkerhed for ansatte bør være et højt prioriteret område, når den fremadrettede kurs for velfærdsydelser/velfærdsledelse skal sættes.
Eftersom det er lederne på de enkelte tilbud, der til daglig er ansvarlige for personalets sikkerhed, er det positivt og vigtigt, at Socialt Lederforum er blevet inviteret til møde med social- og indenrigsministeren. Ledernes stemme – og ledernes handlinger – er uhyre vigtig i denne sag!
Fra Socialt Lederforum har vi tidligere problematiseret, at flere ledere beskriver fornemmelsen af at køre hjem fra arbejde inden en weekend eller en ferie (eller bare en aftenvagt) med en gnavende tvivl om den spinkle bemanding, der var råd til, nu også er nok. Det er forhold, der slider voldsomt på såvel personale som ledelse – og som i yderste konsekvens kan få fatale følger.
Derfor er det vigtigt at lytte til de både kompetente og ansvarsfulde ledere. Det gælder når politiske beslutninger og lovgivning skal implementeres/operationaliseres – men i høj grad også, når der siges STOP!
Ovenstående er nogle af hovedpointerne fra Socialt Lederforum I forhold til de seneste måneders fokus på sikkerheden for medarbejdere på botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet.
Udover dette vil jeg i særlig grad understrege følgende:
- Det vil altid være den enkelte leder på det enkelte tilbud, der er ansvarlig for personalets sikkerhed, såvel som for særlige pædagogiske tiltag, eventuelle skærmende foranstaltninger og nødvendige sikkerhedsrutiner. Selvom tilbuddets økonomi er beskåret og selvom det kan være svært at rekrutere de rigtige medarbejdere til de meget komplicerede opgaver, er der ingen undskyldning for at gå på kompromis I forhold til ovenstående!
- Det er essentielt, når man overvejer en yderligere lovmæssig regulering af området, at der levnes plads til elementer af pragmatik og fleksibilitet, der er tilpasset den enkelte situation. Alt for rigide rammer matcher ikke altid virkeligheden, som den vælger at udforme sig I de danske kommuner/regioner. I særlige situationer kan dette for eksempel gøre sig gældende i forhold til forskellige former for tvang, ransagninger og (midlertidig) begrænsning af enkeltpersoners frihed.
Case fra dansk kommune til at belyse ovenstående (uddybes gerne):
I en dansk kommune flyttede en und mand ind på et bosted for udviklingshæmmede. Han kom fra det psykiatriske regi, og havde nogle problematikker i forhold til psykiatri (mere end i forhold til udviklingshæmning). Efter en kort periode med ekstrabemanding (grundet hans voldelige/truende) adfærd overfor personalet, faldt de ekstra støttetimer bort. Det viste sig hurtigt, at han ofte forlod botilbuddet om natten og på andre ‘usædvanlige tidspunkter’, men det var ikke noget personalet havde held (eller midler) til at begrænse.
Efter nogle måneder viste det sig, at han om natten havde været involveret i en del voldsepisoder, en del tyverier ligesom det blev afsløret, at han ved flere lejligheder havde sat ild på containere og lignende.
Så snart dette blev opdaget rettede botilbudslederen henvendelse til myndighedschefen i kommunen. Han beskrev den unge mand og bad om, at ‘man gav botilbuddet beføjelser til at begrænse hans frihed’ med henvisning til hans tydelige farlighed.
Den korte udgave af historien er at efter 10 måneder (og et utal af rykkere for svar) fik botilbudslederen afslag på sin anmodning.
Dagen efter at botilbudslederen havde rettet henvendelse til myndighedschefen, skrev han følgende til personalet (da han nok regnede med en meget lang sagsbehandling – og desuden var pragmatisk indstillet):
“Kære alle! Grundet X’s farlighed har jeg idag bedt myndighedschefen om at X’s frihed i en periode begrænses. Mens sagen behandles har jeg intet imod at der på terrassen foran X’s dør stilles et par gamle metalhavestole med et par tomme kagedåser på, hver aften. Et sted skal de jo stå. Og så larmer de jo selvfølgelig også, hvis han begiver sig ud på sine natlige ture i omegnen – og så kan I enten tale med ham, følge med ham eller kontakte myndighederne/politiet, så han eller andre ikke kommer galt afsted igen. Umiddelbart kan det lyde som en ulovlig etablering af en alarm, men det er det altså ikke. Det er opbavaring af havestole og kagedåser. Skulle nogen mene noget andet, tager jeg selvfølgelig det fulde ansvar!”
Sådan kan det se ud, når grundig juridisk udredning og pragmatisk ledelse går hånd i hånd.
Med venlig hilsen
Bo Mollerup
Direktør Socialt Lederforum