Kommuner svigter de hjerneskadede

Kommunerne drejer nøglerne om til en række specielle genoptræningstilbud til hjerneskadede, og det får eksperterne til at råbe vagt i gevær.
Patienter, der er blevet skadet i hjernen efter f.eks. en trafikulykke, et overfald eller en blodprop, har fået markant sværere ved at få genoptræning på specialiserede tilbud. Det skriver Politiken onsdag.

Hvert år rammes cirka 18.000 danskere af hjerneskader. Af dem får mindst hver tiende så svære følger, at de har behov for intensiv og specialiseret genoptræning. Men de tilbud, der har den særlige erfaring, lukker på stribe på grund af kommunalreformen og kommunernes stramme økonomi. Siden 2009 har 9 af 23 tilbud drejet nøglen om, og flere er lukningstruet, fordi kommuner i stigende omfang holder patienterne hjemme i egne tilbud i stedet for at købe hjælp, skriver Politiken.

Det vækker stor bekymring hos eksperter, der især frygter skæbnen for seks særlige centre, der har lang erfaring med at træne patienten intensivt i et tæt samarbejde mellem neurologer, talepædagoger, psykologer og fysioterapeuter.

Et center lukkede tidligere i år, og to andre er nu akut lukningstruet, heriblandt specialhospitalet Center for Hjerneskade i København – det første af sin slags i Europa. Lukningerne er »en meget kortsigtet besparelse«, siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet til Politiken:

– Kommunerne har ikke kapacitet til at gennemføre så specialiseret en indsats, som ofte er påkrævet, når det gælder hjerneskader. Kommunerne oplever det uden tvivl som en dyr affære at henvise til centrene, men de glemmer, at resultaterne ofte er så gode, at det hurtigt aflaster kommunekassen på lang sigt.

Med kommunalreformen overgik genoptræning af alt fra dårlige knæ til hjerneskader til kommunerne. Men hjerneskader er typisk langt mere komplekse end andre skader i kroppen. Derfor er det afgørende at passe på den ekspertviden, som centrene har udviklet, påpeger ledende overlæge, dr.med. Allan Renard Andersen, neurologisk afdeling på Glostrup Hospital, over for Politiken.

Kontorchef i Beskæftigelsesministeriet, 57-årige Thomas Mølsted Jørgensen, oplevede selv at blive hjerneskadet efter en blodprop i hjernen tidligere i år. Hans kommune afviste at betale for et ophold på det lukningstruede Center for Hjerneskade, og derfor valgte han at betale selv:

– Det er skræmmende, hvis dine chancer for genoptræning skal afhænge af, hvor i landet du bor, eller om du selv har råd til at betale, siger han til Politiken.

Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Anny Winther (V) siger, at kommunerne »i væsentligt omfang kan klare opgaverne selv«:

– I al den udstrækning, hvor den faglige kvalitet er i orden, betyder nærhedsprincippet også noget for patienten og de pårørende, siger hun til Politiken onsdag.