Landsmøde 2016

Vi glæder os til at byde velkommen til Landsmøde 2016 på Hotel Nyborg Strand d. 31/3 – 1/4 2016.
Tilmelding kan ske her.

Programmet er offentliggjort og I kan se frem til et overordnet tema om lederfaglighed og udfoldelse af ledelse som fag.

Det er en generel tendens indenfor området, at ledere idag kommer til at lede større og mere komplekse tilbud I takt med sammenlægninger, effektiviseringer og omlægninger i den offentlige sektor.

Ambitionen med Landsmødet er at give viden, indsigt, værktøjer og masser af lyst til at arbejde videre i den retning.

På Landsmødet vil offentlig ledelse blandt andet blive belyst fra en samfundsmæssig, en operationel, en relationel, en kommunikativ og en etisk vinkel.
Der vil også blive mulighed for debat med ledelsesniveauerne over de niveauer, som Socialt Lederforums ledere almindeligvis befinder sig på. Ligesom vi vil spørge det politiske niveau om deres syn på offentlig ledelse fremover.

Sidst men ikke mindst er Landsmødet, som vi kender det, et værdsat fællesskab, hvor man kan udvikle sig, få sparring, undre sig, grine og slappe af sammen med gode kolleger.

Se Udstillerliste her.