Lighed i sundhed – uanset handicap!

Mennesker med udviklingshæmning har ikke i praksis den samme adgang til sundhed i Danmark som alle andre borgere. Deres handicap – og ofte også den måde vi tilrettelægger hjælpen på – står i vejen. Det handler om mangelfuld tilpasning af sundhedstilbud for udviklingshæmmede – og om barrierer i hjælpen på det sociale.

Med LEVs Sundhedskonference vil vi formidle viden og skabe debat om lighed i sundhed for mennesker med udviklingshæmning. Hvor ligger barriererne? Hvordan ser løsningerne ud og hvem har ansvaret?

Mød blandt andre:

Umesh Chauhan
Umesh Chauhan er en engelsk praktiserende læge, Phd, som i en årrække har beskæftiget sig med styrkelse af sundheden for mennesker med udviklingshæmning. Han har indgående forskningsbaseret indsigt i de engelske erfaringer med indførelsen af sundhedstjek. På konferencen fortæller Umesh om baggrunden for at man i England har indført sundhedstjek til mennesker med udviklingshæmning – og hvilke resultater der er opnået.

Lars Hazelton
Lars Hazelton er underviser og senior-projektleder af Byens Leg ved Gerlev Legepark, der er en del af Gerlev Idrætshøjskole. Lars har stået for projektet Handi Leg, hvor mennesker med udviklingshæmning oplevede styrket sundhed og livskvalitet gennem leg. På konferencen fortæller Lars om erfaringerne fra projektet – og giver smagsprøver på, hvordan leg giver velvære og sundhed.

Politisk paneldebat
Konferencen har både fokus på barrierer for mennesker med udviklingshæmnings lige adgang til sundhedsvæsnet og på løsningerne. Som afrunding er der paneldebat med politikere på sundheds- og handicapområdet.
Stine Brix, MF, Enhedslisten; Anne-Mette Winther Christensen, MF, Venstre;Ida Damborg, SF; Karina Adsbøl, MF, Dansk Folkeparti

Målgrupper for konferencen
– Ledere og pædagoger i diverse tilbud for mennesker med udviklingshæmning
– Ledere og medarbejdere i kommunale sundheds- og socialforvaltninger
– Ledere og medarbejdere i kommunale sundhedscentre, fysioterapeuter m.fl.
– Praktiserende læger, medarbejdere i sygehussektoren, ansatte på apoteker m.fl.
– Pårørende til mennesker med udviklingshæmning og andre interesserede

Tid og sted
Fredag den 31. januar, fra kl. 9:00 til 16:30
Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding

Priser
750 kr. for medlemmer af Landsforeningen LEV
1050 kr. for andre
> Meld dig ind nu og spar 300 kr.

Tilmelding
> Klik her!

Hent invitationen som PDF
> Klik her!