Nye kurser om børn og funktionsnedsættelser

boern_handicap2
Socialstyrelsen tilbyder to nye kurser om børn med handicap. Rekvirer et gratis praksiskursus til din kommune og få nye værktøjer til sagsbehandlingen. Eller tilmeld dig videnskurset og hør om familieliv og støttemuligheder.

Er du leder eller sagsbehandler og arbejder på børnehandicapområdet?

Så er Socialstyrelsens nye kursustilbud om børn med funktionsnedsættelser måske noget for dig.

Der tilbydes både et praksiskursus om konkrete værktøjer i sagsbehandlingen og et kursus med fokus på viden om familier med børn og unge, der har et handicap.

Praksiskursus: Værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

En god kvalitet i sagsbehandlingen er vigtig for at sikre gode indsatser for børn og unge med handicap og deres familier. I kan på dette kursus lære at bruge de nye værktøjer til udredning og handleplan til børnehandicapområdet. Redskaberne understøtter en systematisk sagsbehandling og dokumentation af den socialfaglige indsats.

Praksiskurset er gratis og løber over 5 dage. Det rekvireres til ens egen kommune og vil blive tilpasset lokale forhold. Rekvisitionen sker fra VIAs hjemmeside.

Rekvirer praksiskurset til din kommune

Læs om redskaberne til sagsbehandling og dokumentation

Videnskursus: Viden om børn og unge med funktionsnedsættelserr

Dette kursus giver dig ny indsigt i børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familiers særlige situation. Få viden om, hvor familierne adskiller sig fra andre, og hvilke vilkår der er fælles for alle børnefamilier. Hør, hvordan I kan styrke inddragelsen af børn, unge og forældre, og lær om indsatser og støttemuligheder.

Videnskurset koster 400. kr. i forplejning.og varer 1 dag. Der er tilmelding til videnskurset på VIAs hjemmeside.

Tilmelding til kursusdagen i Vejle d. 2. marts Tilmelding senest 2. februar!

Tilmelding til kursusdagen i København d. 5. marts
Tilmelding senest 5. februar!

Begge kurser indgår i Børnekataloget, som Socialstyrelsen står for i samarbejde med VIA. Børnekataloget rummer 32 nye målrettede kurser for ledere og medarbejdere på børn- og ungeområdet.

Læs om de mange muligheder i Børnekataloget

Yderligere oplysninger:
Fuldmægtig Kristian Bang Hansen, kbh@socialstyrelsen.dk, tlf. 41 93 24 14