Oligofreniforeningen forsøger at videreføre sit arbejde med fondsmidler

Siden 1995 har Oligofreniforeningen, først i nært samarbejde med LEV, siden finansieret af en sundhedsministeriel bevilling drevet Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning, som vist efterhånden blev kendt af alle, der beskæftigede sig med udviklingshæmmede mennesker. En stor del af centrets aktiviteter bestod i afholdelse af kurser for pædagoger, pårørende, sundhedspersonale o.m.fl., information på internettet gennem den nu nedlagte hjemmeside oligo.dk, konferencer, udgivelse af tidsskriftet ViPu Viden og bøger og  besvarelse af spørgsmål om stort set alt mellem himmel og jord (og noget af det havde centret ikke forstand på). Centret har vejledt et utal af pædagog-, psykolog og sygeplejestuderende og rådede over et omfattende specialbibliotek.

Centret havde til huse på Århus Universitetshospital Risskov, og det var region Midtjylland, der stod som formel driftsherre, men med udgifterne betalt af Sundhedsministeriet.

Region Midtjylland har imidlertid besluttet, at man ikke ønsker centret at videreføre centret fra udgangen af 2014. De tilbageblevne afskedigede medarbejdere lukkede og slukkede nytårsaften – indtil videre?

Oligofreniforeningens bestyrelse har nemlig tilbudt Sundhedsministeriet at genetablere det nu atomiserede videnscenter og i forbindelse hermed yde et driftstilskud på 100.000 kr. de næste 5 år. På vores hjemmeside http://www.oliforeningen.dk kan du læse mere om vores tilbud, og om de presserende opgaver, der forestår.

Du kan også læse om Oligofreniforeningens øvrige aktiviteter, herunder forskningsprojektet “De historieløse børn”.

Skulle du have lyst til at støtte vores arbejde og få medindflydelse, vil du være meget velkommen som medlem. Det koster et symbolsk beløb på 100 kr. om året, men at dit navn optræder blandt medlemmerne har mere end symbolsk værdi. Du er også velkommen til blot at udtrykke sympati for vores arbejde (og naturligvis også kritik)

Med venlig hilsen

Kurt Sørensen

formand for Oligofreniforeningen

www.oliforeningen.dk

PS: Har du tålmodighed til at vente på, at den vedhæftede filhentes ned, kan du se et af de principper vi arbejder efter i praksis,

 

PPS: Send gerne denne mail videre til mennesker, du tror, den vil interessere