Velfærdsteknologi forandrer omsorgsarbejdet

Når teknologiske løsninger vinder frem ipå det socialpødagogiske område, ældrepleje og sundhedsvæsen, er det ikke bare borgernes hverdag, der forandrer sig. Det gør de ansattes arbejdsliv også. Men ingen ved præcis, hvordan velfærdsteknologien påvirker arbejdsmiljøet eller de ansattes opfattelse af deres arbejde. Den viden skal et nyt projekt skabe.

Spiserobotter, videosamtaler og toiletter med automatisk vask og tørring. Det er bare nogle af de nye teknologiske løsninger, som skal være med til at effektivisere og modernisere den offentlige sektor.

Især på indenfor pleje, omsorg og sundhed vinder nye teknologiske løsninger frem som et af svarene på, hvordan man imødekommer en fremtid, hvor efterspørgslen på ydelser vokser, mens der bliver færre hænder og færre midler til at løse opgaverne.

Ud over at frigive ressourcer i en presset offentlig sektor har fokus hidtil været på at tilpasse teknologien til brugernes eller patienternes behov. Men indførelsen af velfærdsteknologi har også store konsekvenser for de mennesker, der arbejder i sundheds- og plejesektoren, siger ph.d. og lektor på RUC Annette Kamp. Hun er leder af et nyt forskningsprojekt, som RUC og KORA udfører i fællesskab.

Rokker ved kernen i arbejdet

Projektet skal undersøge, hvordan indførslen af velfærdsteknologi påvirker sundheds- og omsorgspersonalets arbejdsmiljø. Og ikke mindst, om teknologien ændrer den måde, de ansatte opfatter deres arbejde på.

Sundheds- og plejesektoren har været udsat for mange forandringer i tidens løb, siger Annette Kamp, der har forsket i området i flere år. Men indførelsen af velfærdsteknologi er anderledes indgribende. Hun mener, at teknologien grundlæggende vil forandre pleje- og omsorgsarbejdet, fordi den griber ind i præcis det, der for mange ansatte er selve meningen med deres arbejde.

– Pleje- og omsorgsarbejdet er i udpræget grad kontaktbaseret, hvor det personlige møde og den kropslige kontakt er kernen i arbejdet. Det forandrer sig, når man putter teknologi ind mellem medarbejderen og borgeren eller patienten. Der sker noget, når arbejdet skal gøres over en videoskærm eller ved hjælp af en robot, siger Annette Kamp.

Status under forandring

Ikke bare den enkeltes opfattelse af meningen med eller kernen i arbejdet forandrer sig. Det gør arbejdsmiljøet også. Der bliver rundt på roller og hierarkier. Der kommer nye – måske uventede – arbejdsopgaver til.

Det betyder også, at pleje- og omsorgsarbejdet muligvis forandrer status. Spørgsmålet er så, om det mister status, fordi teknologien i et eller andet omfang fjerner noget af den personlige kontakt, der for mange er en kerne i jobbet. Eller om arbejdet vinder status, fordi den nye teknologi for eksempel fører mere uddannelse med sig og bidrager til et bedre fysisk og mindre nedslidende arbejdsmiljø.

Det skal forskningsprojektet også være med til at kaste lys over.

Fire cases skal indgå

Projektet vil primært fokusere på social- og sundhedshjælpere og -assistenter, sygeplejersker samt fysioterapeuter og ergoterapeuter, der arbejder med ældre og kronisk syge.

Fire cases skal indgå i undersøgelsen, og dem skal forskerne finde i løbet af foråret, fortæller seniorprojektleder i KORA Stinne Aaløkke Ballegaard:

– Vi skal udvælge fire former for velfærdsteknologi eller fire arbejdspladser i kommuner eller regioner. Det kan være i hjemmeplejen eller på hospitalet. Men det er afgørende, at det er et område, hvor velfærdsteknologien allerede er så meget i drift, at det har betydning for arbejdsopgaverne, siger hun.

Projektet løber indtil 1. januar 2018. Forskerne forventer, at resultaterne kan bidrage med viden til andre områder, hvor brugen af velfærdsteknologi er udbredt, for eksempel på det socialpædagogiske område og i undervisningssektoren