Venstre vil øge konkurrencen på socialområdet

Venstre vil øge konkurrencen på socialområdet

 

V lancerer nu et socialpolitisk principprogram, der blandt andet skal sikre frit valg, fair konkurrence og effektmåling. S kalder det »uinteressant«, mens Dansk Erhverv bakker op.

 

Fra Berlingske Politiko, fredag den 8. maj 2015

Af Elisabeth Arnsdorf Haslund

 

Hjælpen til udsatte børn, voldsramte kvinder, misbrugere, handicappede og andre grupper af borgere på det specialiserede socialområde er en opgave for »det offentlige«, vil de fleste sandsynligvis tænke. Men den tankegang skal der gøres op med – for ligesom det er tilfældet inden for eksempelvis sundhed og ældrepleje, skal der sikres et frit valg for borgerne og mere fair konkurrencevilkår på socialområdet.

Det mener Venstre, der med et nyt principprogram, »En social genopretning af Danmark«, vil tage livtag med den »kultur«, der gennemsyrer socialområdet. Partiets socialordfører, Karen Ellemann, påpeger, at der »på ingen måde« er en fair konkurrence i dag:

»Og det skal vi have etableret. Der mangler åbenhed om, hvordan man definerer ydelserne, og hvad de koster. De offentlige tilbud er lidt af en utilnærmelig størrelse, så de private aktører kan have svært ved at opnå en reel sammenlignelighed og få fodfæste. Vi skal have det frie valg, som vi har på andre velfærdsområder. Så vil vi alt andet lige få en række udbydere, som skal stå på tæer for at løse tingene på den bedst mulige måde, i sidste ende til gavn for de mennesker, der har behov for hjælp,« siger hun.

 

Prisskilt på hver ydelse

Helt konkret vil Venstre skabe mere lige vilkår gennem en takstreform, som sikrer standarder inden for årsregnskaber og budgetter, og der skal sættes et gennemsnitligt prisskilt på hver eneste ydelse og tilbud.

Velfærdspolitisk chefkonsulent Rasmus Larsen Lindblom hos Dansk Erhverv, der repræsenterer en lang række private og selvejende virksomheder på velfærdsområdet, understreger, at der længe har været et godt samarbejde mellem mange kommuner og de ikkeoffentlige aktører. Men han efterlyser netop stærkere standarder for, hvordan sociale tilbud bliver prisfastsat.

»Målet må være, at man kan sætte et reelt prisskilt på, hvad en service for en borger koster, hvad enten der er tale om et privat eller kommunalt tilbud. De krav til gennemsigtighed, der er i dag på eksempelvis socialområdet, er ikke tilstrækkelige, for ofte er alle indirekte omkostninger ikke med i prisen på de kommunale tilbud, eller også opgøres de forskelligt. Det hører vi ofte fra vores medlemsvirksomheder. Stærkere standarder og dermed en øget prisgennemsigtighed i den kommunale sektor vil i højere grad gøre det muligt at give borgeren det bedste til prisen,« siger han.

Lektor Ole Helby Petersen fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, der bl.a. forsker i effekten af udlicitering på velfærdsområdet, mener ikke, at socialområdet i dag er præget af en skævvridning til fordel for det offentlige. Han henviser til en undersøgelse fra 2013 af offentligt-privat samspil på det specialiserede socialområde.

»På socialområdet er det i gennemsnit cirka 30 pct. af opgaverne, der bliver løst af private, og det er mere end på andre velfærdsområder som sundhed og ældre. Der er en lang tradition for, at kommunerne bruger private leverandører, men i forhold til andre områder er socialområdet meget komplekst, fordi der er tale om mange forskellige former for højt specialiserede tilbud, som ofte retter sig mod en lille gruppe borgere,« siger han.

Ole Helby Petersen ser dog en idé i en bedre standardisering af takster og en generelt større gennemsigtighed:

»Vores undersøgelse viste, at de private leverandører oplever området som uigennemsigtigt i forhold til taksterne. Men der er ikke belæg for at sige, at det er bevidst for at snyde de private. Jeg tror snarere, det skyldes, at socialområdet er så komplekst og sammensat.«

 

Effekten skal måles

Venstres principprogram indeholder også allerede kendte forslag som oprettelsen af ungdomsdomstole og øget brug af forældrepålæg. Og så foreslår partiet, at alle indsatser på det specialiserede socialområde fremadrettet skal måles på deres resultater, så man eksempelvis kan sammenligne på tværs af kommunegrænser. Igen et opgør med den eksisterende kultur, mener Karen Ellemann.

»Gang på gang kan vi konstatere, at vi poster en masse ressourcer i retning af mennesker, der har behov for hjælp, uden egentlig at vide, om det har en effekt, altså om det gør en forskel. Det undrer mig, for det er lidt legitimt, at sådan gør man på socialområdet, men det gør vi jo eksempelvis ikke på sundhedsområdet, hvor alt er helt evidensbaseret. Budskabet her er, at den retning skal socialpolitikken også tage.«

V-udspillet får en kølig modtagelse af Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, der kalder det »uinteressant« og mener, at Venstre savner nytænkning, når de peger på behovet for effektmåling:

»Det er vi jo allesammen enige i. Der er alt for lidt systematisk viden på socialområdet, det har vi erkendt, og det arbejder vi i fællesskab med,« siger hun og fortsætter:

»Og når Venstre samtidig vil genindføre fattigdomsydelserne, så trækker det i den stik forkerte retning. Så vil en gruppe mennesker leve i fattigdom, og det skaber sociale problemer og negativ social arv.«

Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at det er langt mere oplagt at se på den omfattende pulje- og projektstyring på socialområdet, som i dag spænder ben for den langsigtede planlægning og giver utryghed for borgerne.