Nyt metodekatalog skal styrke seksualundervisningen på STU
Fra Folkeskolen.dk
Skrevet af Henrik Stanek
Det kan være svært for lærere på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU, og pædagoger i bo- og dagtilbud at tage hul på seksualundervisningen. Det fik for to år siden Socialt Udviklingscenter SUS og Sammenslutningen af Unge Med Handicap, SUMH, til at gå sammen om at udvikle metoder, som kan give inspiration til, hvordan de kan tænke seksualundervisning og -oplysning ind i den pædagogiske praksis med unge med handicap.
Flere end 1.200 unge havde fået tilbudt målrettet seksualundervisning og -oplysning, da projekt Ligelyst sluttede i sommer. De to organisationer har nu samlet erfaringerne i rapporten “Kan man blive gravid af at bolle?” og har desuden udgivet et gratis metodekatalog med ti temaer, som lærere og pædagoger kan tage udgangspunkt i, når de skal undervise i seksualundervisning.
Manglende prioritering af seksualundervisning
I modsætning til i folkeskolen og på specialskoler er faget seksualundervisning ikke obligatorisk på hverken STU eller i botilbud, dagtilbud og andre tilbud for unge med handicap.
Her er rammerne for undervisningen Socialstyrelsens “Seksualitet på dagsordenen – en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse”, som beskriver, hvordan de ansatte kan arbejde professionelt med seksualitet.
»Vi har ikke kendskab til undersøgelser om omfanget af seksualundervisning på STU, men det er vores indtryk fra de to år med projektet, at der bliver lavet noget, men slet ikke nok. Lærerne vil gerne, men de ved ikke, hvordan de skal gribe det an, og så får de ikke gjort det”, siger sekretariatsleder Sidsel Munkebo Hansen fra SUMH.
Godt at tage seksualundervisning op igen på STU
Selv om eleverne bør have fået seksualundervisning i folkeskolen eller på en specialskole, inden de begynder på STU, kan det ikke stå alene.
“For nogle følger deres udviklingstrin ikke deres alder, så det vil være godt at tage seksualundervisningen op igen på STU. Som alle andre har de unge brug for viden om prævention, kønssygdomme og sociale relationer, men to ting skiller målgruppen ud fra andre unge: De kan have kognitive vanskeligheder og kan let komme til at overskride andres grænser. Eller deres krop kan fungere anderledes. Hvordan har man for eksempel et sexliv, hvis man sidder i kørestol? Det skal de have hjælp til at finde ud af”, siger Sidsel Munkebo Hansen.
Ofte har de også brug for andre undervisningsmetoder.
“Nogle har svært ved at sidde stille i lang tid ad gangen, og andre har ikke noget talesprog”, siger sekretariatslederen.
En sund seksualitet er vigtig for de unge
På STU og i bo- og dagtilbud varetages seksualundervisningen ofte af enkelte engagerede medarbejdere, viser erfaringerne fra Ligelyst. Medarbejdere, som synes, det er et vigtigt emne, men som også i høj grad giver udtryk for, at de mangler gode redskaber og metoder i undervisningen. Det gælder både lærere og pædagoger.
“Det er godt med ildsjæle, men det er ikke nok med et arrangement en gang om året. De unge har brug for løbende vejledning, og der skal følges op, hvis der opstår seksuelle problematikker blandt de unge. Det er svært, for en ildsjæl kan ikke altid stå til rådighed”, siger Sidsel Munkebo Hansen.
Der skal være en forståelse af, at sex er et emne, som fylder meget hos de unge, og at det er vigtigt for deres livskvalitet at have en sund seksualitet, understreger hun.
“Det kan være livskvalitet at have en partner, og det er godt for det fysiske velvære at få orgasme, fordi det får dig til at slappe af. Seksualundervisning og -rådgivning kan også forebygge både overgreb og sexsygdomme, men personalet skal have det godt med at undervise i emnet, og det skal de trænes op til. Man kan for eksempel lave en workshop for hele personalegruppen, så det ikke kun er den medarbejder, der lige har været på kursus, som går ind i det”.
Medarbejdere er blevet udfordret på deres normer
Seksualundervisningen i Ligelyst har i høj grad også bestået i at “undervise” personalet, ved at stille provokerende spørgsmål eller udfordre deres normer. De forskellige normsæt kom ofte til udtryk ved den forudgående samtale, hvor de ansatte satte underviserne ind i de unges styrker og udfordringer for at afklare undervisningens retning.
Under et seksualundervisningsforløb fortalte de ansatte for eksempel, at eleverne kunne have svært ved at tale om emnet, og at det eksempelvis ikke var en god idé at uddele kondomer, da det kunne være grænseoverskridende for de unge.
De unge var dog af en helt anden opfattelse. Undervisningen havde været for let, og de var kommet meget længere end til blot at holde i hånd.
Ti temaer afspejler, hvad unge taler om
Metodekataloget består af ti temaer, som afspejler, hvad de unge er optaget af at tale om. Det handler blandt andet om lyst, om at få en kæreste og om sex, onani og sexlegetøj.
Hvert tema indeholder en kort beskrivelse af emnet og nogle udfordringer, der knytter sig til det, og der er idéer og forslag til, hvordan man kan gribe emnet an.
TRE ANBEFALINGER OM SEKSUALUNDERVISNING
Med afsæt i erfaringerne fra Projekt Ligelyst har Socialt Udviklingscenter SUS og Sammenslutningen af Unge Med Handicap formuleret tre anbefalinger til beslutningstagere og professionelle:
Der skal ske en holdningsændring
Det er en pligt for tilbud til unge med handicap at have øje for alle aspekter af livet, hvilket selvfølgelig også indebærer seksualiteten. De seksuelle aspekter af tilværelsen bliver dog alt for ofte negligeret eller helt glemt på landets tilbud til unge med handicap. Der skal øget fokus på, at unge med handicap også har en seksualitet, og både skoler og bo- og dagtilbud til unge med handicap bør i højere grad prioritere seksualundervisning.
Seksualundervisning skal prioriteres i kommunerne
Landets kommuner bør prioritere at uddanne seksualvejledere, som kan garantere, at alle unge med handicap kan modtage seksualundervisning. Det er ofte en fordel at få seksualundervisning af andre end de daglige pædagoger og lærere. Et kommunalt organiseret korps af seksualvejledere vil kunne opfylde dette behov.
Personale skal klædes på til at tale om seksualitet
Det daglige personale på tilbud til unge med handicap har et ansvar for at have et fortsat fokus på seksualitet og udvise åbenhed i forhold til emner, der relaterer sig til seksualiteten. Meget personale oplever dog, at det kan være et svært emne at håndtere og mangler tilpassede materialer og metoder. Ledelsen på landets tilbud til unge med handicap har derfor et ansvar for, at personalet føler sig klædt på til at sikre den unges seksuelle trivsel.
SÅDAN HAR LIGELYST GJORT
For at få en indsigt, i hvad seksualundervisningen har betydet, og hvordan unge med handicap og ansatte på sociale tilbud og skoler har oplevet den, har Projekt Ligelyst:
- Gennemført observationer ved otte seksualundervisningsforløb. Der var mellem fem og 30 deltagere, og undervisningen foregik på ét dagtilbud, fire STU-tilbud, to botilbud og en døgninstitution. De unge repræsenterede unge med multiple handicap, unge med udviklingshæmning, autisme, tourette og ADHD.
- Interviewet tre til fem unge efter hver observation. De unge havde forskelligt abstraktionsniveau og hukommelse, som kunne være begrænsende for deres refleksioner og dermed deres svar. Det var typisk de mere velfungerende, som kom til orde.
- Interviewet unge med handicap på to dagtilbud, der inden for det sidste halvandet år havde haft seksualundervisning.
- Gennemført telefoninterview med ansatte, der var involveret i seksualundervisningen på blandt andet bosteder, og sendt spørgeskemaer ud til de ansvarlige for seksualundervisningen på skoler, bo- og dagtilbud.
TEMADAGE OM METODEKATALOGET
Det står lærere frit for at downloade og bruge metodekataloget fra Projekt Ligelyst, men der er også mulighed for at få instruktion i metoderne, når SUMH i løbet af efteråret og i januar 2016 udbyder ti temadage om sex, kærlighed og handicap i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK).
Temaerne tager udgangspunkt i metodekataloget og henvender sig til pædagogisk personale, der arbejder på for eksempel STU, bosteder og aktivitetstilbud for unge over 15 år og voksne mennesker med funktionsnedsættelser.
Læs mere på projektets hjemmeside.