Afskaffelse af Aspergers kan betyde færre autister i Danmark

Og Aspergers er også snart fortid i Danmark, vurderer flere ledende sundhedspersoner som Kristeligt Dagblad har talt med inden for psykiatrien.Grunden er, at den diagnose-guide europæerne bruger, ICD-manualen, også skal revideres i 2015:

”Vi forventer, at Aspergers-diagnosen forsvinder i 2015. Så får vi i stedet én autist-diagnose, der samler alle autismespektrum-forstyrrelserne i forskellige grader under én hat,” siger overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov i Aarhus, Meta Jørgensen.

Men i USA har beslutningen om at afskaffe Aspergers været udsat for hård kritik i ”prøve-perioden”. Med en diagnose følger nemlig retten til støtte, og flere kritikere mener, at det med afskaffelsen af Aspergers bliver sværere for børn og unge med lette symptomer at få hjælp. Autismeforskeren Fred Volkmarfra det respekterede universitet Yale vurderer, at 44 procent af de børn der i 1990’erne blev diagnosticeret med autisme ikke ville have fået diagnosen med det nye system.

Topforskeren Allan Frances , der blandt andet har kritiseret erhvervslivets interesser i DSM 5, mener også, at antallet af autister vil falde drastisk fremover. Og derudover har flere amerikanske autistforeninger udtrykt storbekymring .

Arbejdsgruppen bag DSM 5 vurderer dog, at ”kun” fem procent vil falde uden for de nye diagnosekriterier. De forsvarer sig på deres hjemmeside med, at Volkmars data fra halvfemserne er for gamle til at have reel betydning i dag.

I Danmark vil afskaffelsen af Aspergers sandsynligvis også give færre autister i fremtiden, mener Meta Jørgensen:

”Om det bliver fem, ti eller femten procent færre er svært at sige. Men jeg har en bekymring for, at vi med det nye system får svært ved at fange dem med lette symptomer, helt små børn og især de mange piger og kvinder, der i de senere år har fået diagnosen, men som ikke har så tydelige tegn.”

LÆS OGSÅ Diagnoser i udvikling: ADHD-børn, hystader og andre psykopater 

50.000 danskere har i øjeblikket en autisme-diagnose, og antallet af medlemmer i Landsforeningen for Autisme er steget med 47 procent siden 2007. Boomet i hele den vestlige verden gør, at der er hårdt brug for at se på kriterierne for autismediagnoserne, mener overlæge i Børne – og Ungdomspsykiatrisk Center i hovedstaden, Tine Houmann:

”Det system, vi har nu, fungerer utroligt dårligt med alt for mange underkategorier, der har været svære at skelne fra hinanden. Både børn med Aspergers Syndrom og infantil autisme kan for eksempel have normaludviklet sprog og være normaltbegavede. Det nye system er mere validt og enkelt med klare krav til blandt andet gestik, kommunikation og sprog. Jeg er ikke så bekymret og tror på, at vi læger får bedre mulighed for at stille den rette diagnose,” siger hun.