Årtiets vigtigste udbud afgjort: Team Online vinder KOMBIT-udbud på socialområdet

Team Online A/S i Odense har vundet årtiets vigtigste udbud på det socialfaglige område, KOMBITs rammeudbud på it-understøttelse af Voksenudredningsmetoden.
Dermed vil mere end hver fjerde kommune i Danmark med tilsammen halvanden million borgere fremover anvende det samme it-system, inCorp Portal, der gør det muligt at skabe bedre liv for samfundets svageste borgere gennem målbar udvikling.
– Resultat af udbuddet er helt afgørende for samfundets evne til at kunne styre indsatsen på det omkostningstunge område og markerer samtidig et nybrud med den tradition, hvor store leverandører, som KMD, traditionelt har behersket markedet, siger koncerndirektør, Michael Sandal, Team Online.

DHUV-system
Rammeaftalen betyder, at Team Online skal levere et it-system til understøttelse af Voksenudredningsmetoden på det specialiserede socialområde, et såkaldt DHUV-system, samt de relaterede ydelser til Rammeaftalens parter.  Rammeaftalen sikrer også, at alle ni kommuner får et sagsbehandlingssystem, der understøtter den fælleskommunale Rammearkitektur samt væsentlige snitflader til andre it-systemer.

Samlet kommer Team Online til at levere systemunderstøttelse til mindst 25 % af de kommunale socialforvaltninger i Danmark i fremtiden.

Team Online har vundet udbuddet i konkurrence med it-virksomhederne Avaleo A/S, CSC Scandihealth A/S, IBM Danmark A/S og KMD A/S.

Dækker hvid plet på landkortet
Det er første gang at der er blevet udbudt et system til forvaltning på det meget omkostningstunge specialiserede socialområde. Dermed kommer det nye system til at fjerne en af de sidste store hvide pletter på det digitale Danmarkskort.
– Systemet standardiserer og optimerer sagsbehandling på dette meget omkostningstunge forvaltningsområde. Men samtidig støtter løsningen den gode kvalitet og den professionelle indsats på udførerside, der skal være med til at sikre, at vi kan skabe bedre liv for den enkelte borger gennem målbar udvikling. Dybest har vi jo et fælles ansvar for, at borgerne på dette område altid får den rette indsat, hverken mere eller mindre, siger salgs- og marketingchef, Mikkel Christoffersen, Team Online.

Samtidig er tildelingen en meget vigtig strategisk sejr for den 100 pct. danskejede teknologileverandør, Team Online, der får understreget sin position som markedsledende leverandør af socialfaglige it-løsninger. Valget af Team Online som leverandør er også en sejr for KOMBITs egen strategi om at sprede store, vigtige kommunale it-aftaler ud på flere leverandører med stort domænekendskab.

Udbuddet er gennemført af KOMBIT, der er kommunernes it-fællesskab på vegne af ni kommuner med tilsammen en halv million borgere:

  • Albertslund Kommune, Frederikssund Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Greve Kommune, Halsnæs Kommune, Hillerød Kommune, Kolding Kommune og Viborg Kommune


Vigtig for eksporten – og hjemmemarkedet
Tildelingen af den store opgave til den fynske teknologileverandør er desuden en vigtig officiel anerkendelse af Team Online systemer, der kan få stor betydning for virksomhedens strategi for salg på det det fortsatte salg på det danske såvel som det amerikanske marked.
– Det skaber jo en familieforøgelse fra de nuværende 17 til mindst 26 DHUV-kommuner. Det er vi utrolig stolte over og glæder os til et spændende partnerskab med de nye kommuner, og en stor fremtid for inCorp Portal. Vi skal nu i gang med at fastlægge planer for de enkelte kommuner, herunder en omfattende udviklingsplan, siger salgs- og marketingchef Mikkel Christoffersen, Team Online.

Læs mere på KOMBIT – http://www.kombit.dk/nyheder/kombit-indg%C3%A5r-dhuv-rammeaftale-med-team-online