Bofællesskaberne i Fredericia Kommune vandt for bedste mindste idé

– Bofællesskaberne i Fredericia Kommune har vundet konkurrencen om at komme med den bedste mindste idé. Konkurrencen var udskrevet af Kommunernes Landsforening. Det skriver Kommunernes Landsforening på deres hjemmeside.

Idéen er at beboere i bosteder over hele landet bytter bolig i ferien, og dermed giver mulighed for at det overhovedet er muligt at komme afsted på ferieophold.

Det er fire ansatte og seks beboere på tre af Fredericia Kommunes bosteder for voksne udviklingshæmmede, der står bag et pilotprojektet.

Fredericia havde vundet den regionale konkurrence og dystede mod vinderne fra de øvrige fire regioner, og scorede 10.000 kroner for den gode ide.

Blandt dommerne var blandt andet livstilseksperten Christina Feldthaus og formanden for FOA Dennis Christensen.

”Det er utroligt godt fundet på. Og er det fantastisk eksempel på socialpædagoger, som er drevet af stærk faglighed og vilje til at finde en vej – selv der, hvor økonomien måske er stram. Jeg kan godt forstå, at projektet er blevet præmieret. Og jeg håber, det kan fungere som inspiration for andre,” siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Helt konkret handler projektet om et ferieboligbytte med et københavnsk bofællesskab, sådan at de udviklingshæmmede borgere fra Fredericia bytter bolig med fire københavnere i en uge og vice versa.

Læs mere på www.dbmi.dk
Læs mere dommerpanelets begrundelse i Fredericia Dagblad tirsdag.