Bosteder deler ikke viden om social it til mennesker med handicap
Fire ud af fem bosteder for mennesker med handicap bruger social it. Men bostederne deler sjældent erfaringer med hinanden, ligesom de færreste kommuner systematisk indsamler erfaringer med brugen af social it. Det viser en landsdækkende kortlægning, SUS har lavet.
(Foto: Das Büro)
Hvor udbredt er social it på bosteder for mennesker med fysiske og psykiske handicap? Hvilke slags teknologer bruger tilbuddene? Hvad får de ud af det? Og hvilke udfordringer er der i arbejdet med at bruge social it?
For at få svar på blandt andet de spørgsmål gennemførte SUS i 2012 en landsdækkende afdækning af arbejdet med social informations- og kommunikationsteknologi (IKT), også kaldet social it, på bosteder for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i kommuner og regioner.
Afdækningen blev gennemført med støtte fra Social- og Integrationsministeriet.Og den skal bruges som grundlag for en fremtidig indsats for at skabe øget adgang til social it for mennesker med handicap.
Social it giver øget livskvalitet
Afdækningen viser, at fire ud af fem bosteder har en eller flere beboere, der bruger social it. Det vil sige informations- og kommunikationsteknologi, der kan bruges til at fastholde eller styrke sociale netværk, til socialt samvær, leg og læring. Det kan fx være spil på nettet, YouTube, Facebook, Skype, e-mail- og chatprogrammer.
Udbyttet for beboerne er først og fremmest øget livskvalitet, styrkede sociale relationer, mere viden om egne interesser, øget selvstændighed og bedre kommunikation.
Indsamler og deler ikke viden systematisk
De fleste bosteder har altså både erfaringer og gode erfaringer med at bruge social teknologi. Men erfaringerne bliver ikke bredt ud og delt med andre, viser afdækningen også.
Kun hver fjerde forvaltning i kommunen eller regionen indsamler systematisk viden om arbejdet med social it. Og otte ud af ti bosteder oplyser, at de ikke får støtte af nogen art til arbejdet med social it fra kommunen. De fleste bosteder udveksler heller ikke viden eller erfaringer med andre bosteder.
Netværk for it-ambassadører
Den manglende videndeling på tværs af botilbud og mellem forvaltninger og tilbud springer i øjnene på chefkonsulent Maria Lincke Jørgensen, som har stået for afdækningen.
– Der er klart brug for at udveksle erfaringer og viden om social it. Og det vil vi gerne være med til at understøtte. Som led i SUS’ arbejde med social it har vi støttet fem kommuner og to regioner i at etablere et korps af it-ambassadører.Det er pædagoger og andre, der arbejder med it i praksis på kommunens bosteder. Ambassadørerne er udpeget af forvaltningen. På den måde understøtter vi, at bostederne og kommunerne arbejder sammen om at skabe øget adgang til social it for mennesker med handicap, siger Maria Lincke Jørgensen.
SUS har også etableret et netværk, hvor it-ambassadørerne fra de fem kommuner kan mødes og udveksle erfaringer. Netværket mødtes første gang i januar.
Hent rapporten Afdækning af social IKT 2013 .
Kontakt
Maria Lincke Jørgensen , chefkonsulent
tlf. 
3317 9147, mlj@sus.dk
Social it på bosteder – det viser afdækningen
- 79 % af bostederne har en eller flere beboere, der bruger social it
- Social it er mest udbredt blandt yngre beboere (under 35 år) med et højt funktionsniveau
- De mest brugte teknologier er internetspil, YouTube, Facebook og e-mailprogrammer
- Teknologierne bliver mest brugt til underholdning, kommunikation og fastholdelse af eksisterende netværk
- 77 % af bostederne oplever, at brugen af social it giver beboerne større livskvalitet
- Finansiering af teknologi, beboernes handicap og manglende tid er de største barrierer i arbejdet med social it
- 26 % af kommunerne indsamler systematisk viden om arbejdet med social it
- 84 % af bostederne får ikke støtte til arbejdet med social it fra forvaltningen
- 73 % af bostederne udveksler ikke viden om social it med andre bosteder
- 17 % af kommunerne har en strategi for brugen af social it.
Afdækningen fandt sted fra marts til september 2012. 346 bosteder, 64 kommunale forvaltninger og 5 regionsråd har besvaret spørgeskemaet.