Botilbud skal matche borgerens behov

Af kontorchef Cathrine Due Billing og fuldmægtig Nanna Borggaard Rasmussen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, april 2015.

I to principafgørelser 71-14 og 72-14 har Ankestyrelsen truffet afgørelse om, at en borger med behov for et midlertidigt botilbud ikke kan visiteres til et længerevarende tilbud, og at nogle borgere kan have så specielle behov, at de kun kan opfyldes i et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Forskellen på servicelovens § 107, servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105

Botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens § 107 adskiller sig fra længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og fra almene ældre- og handicapboliger efter almenboliglovens § 105 ved, at det ved visitationen af en borger til et midlertidigt botilbud vurderes, at borgerens behov for et botilbud ikke er varigt, men f.eks. har til formål at sikre rammen om en behandlingsmæssig indsats.

Midlertidige botilbud retter sig mod borgere, der i en periode har behov for omfattende hjælp, for eksempel i forbindelse med genoptræning eller anden udvikling af færdigheder. Formålet med et ophold i et midlertidigt botilbud er at gøre borgeren i stand til at klare sig i eget hjem, eventuelt med støtte. Der kan også være tale om situationer, hvor borgere i en kort periode visiteres til et midlertidigt botilbud for at få udredt behov og for at finde frem til det rette fremtidige botilbud.

Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for det midlertidige ophold. Det afgørende for, at det midlertidige ophold kan afbrydes er enten, at formålet med borgerens ophold er opfyldt, eller at borgeren har et varigt behov for en boform efter den sociale lovgivning eller boliglovgivningen og visiteres hertil.

Midlertidigt eller længerevarende botilbud

Hvis en borger har behov for et botilbud af midlertidig karakter, kan kommunen ikke visitere borgeren til et permanent botilbud.

I den konkrete sag i principafgørelsen 71-14 var der tale om en borger med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, men som samtidig havde mange ressourcer, når han/hun havde det godt. Borgeren havde behov for et sted at bo, mens hans/hendes funktionsniveau og ressourcer blev afklaret i forhold til en fremtidig bolig. Borgeren havde derfor alene behov for et midlertidigt botilbud.

Kommunen havde visiteret borgeren til et tilbud efter almenboliglovens § 105. Et tilbud efter almenboliglovens § 105 er af mere permanent karakter. Borgeren kan alene opsiges af udlejer (almene boligorganisationer), hvis opsigelsesbestemmelserne er opfyldte. Kommunen kan således ikke uden videre bringe et sådant tilbud til ophør. Ankestyrelsen vurderede på denne baggrund, at boligen ikke matchede borgerens behov. Borgeren kunne dog ikke tvinges til at fraflytte lejligheden, da han/hun havde underskrevet en lejekontrakt.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 71-14 om botilbud – personkreds – længerevarende botilbud – midlertidigt botilbud – frit valg

Forskellen på almenboliglovens § 105 og servicelovens § 108

Både tilbud efter almenboliglovens§ 105 og tilbud efter servicelovens § 108 er længerevarende botilbud. Borgere, der visiteres til disse tilbud, har en varigt nedsat funktionsevne og permanent behov for omfattende hjælp.

Beboere i boliger efter almenboligloven er almindelige lejere, som skriver under på en lejekontrakt og betaler husleje i henhold til lejekontrakten. Det er bestemmelserne i lov om leje af almene boliger, der gælder for boligen, hvilket ikke er tilfældet for boliger efter servicelovens §§ 107 og 108.

Når boligen er reguleret efter bestemmelserne i lov om leje af almene boliger indebærer det endvidere, at den enkelte kan søge om boligstøtte efter de gældende regler på området. Beboere, der visiteres til boliger efter servicelovens §§ 107 og 108 er omfattet af de særlige og lempeligere betalingsregler for botilbud m.m.

Botilbud efter almenboliglovens § 105 omfatter umiddelbart den samme personkreds som § 108-botilbud, men det følger af forarbejderne til serviceloven, at der ”udover det forsyningsansvar, der ligger i lov om almene boliger m.v., imidlertid er behov for at have regler om etablering og drift af boformer, der er beregnet til længerevarende ophold for personer med betydelige og varige fysiske eller psykiske handicap. Derfor viderefører forslaget bistandslovens forpligtelse for amtskommunen til at sørge for det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.”

Der er således fra lovgivers side vurderet, at der fortsat er behov for botilbud efter servicelovens § 108.

Længerevarende botilbud efter almenboligloven eller serviceloven

I forhold til principafgørelsen 72-14 vurderede Ankestyrelsen i tre sager, at borgernes behov ikke kunne tilgodeses i de konkrete tilbud efter almenboliglovens § 105, og at borgerne i stedet skulle visiteres til et tilbud efter servicelovens § 108.

I en af sagerne var der tale om en borger, hvis udviklingssalder var vurderet til 4 år. Borgeren var psykomotorisk retarderet i middelsvær grad og havde nedsat syn samt motorik. Grundet sin funktionsnedsættelse havde borgeren behov for massiv støtte til alle dagens gøremål, både praktisk, personligt og socialt. Borgeren havde behov for et døgndækket botilbud med den rette indsats i form af tæt personaledækning udført af velkendt personale for at begrænse borgerens grænsesøgende, udadreagerende og selvskadende adfærd. Borgeren ødelagde blandt andet inventar, og idet der var tale om en selvstændig bolig efter almenboliglovens § 105, skulle borger selv betale udgiften for disse ødelæggelser.

Ankestyrelsen vurderede derfor, at borgerens behov ikke kunne tilgodeses i det konkrete § 105-tilbud, men at borgeren skulle henvises til et tilbud efter servicelovens § 108. Det var således en væsentlig del af Ankestyrelsens vurdering, at der ikke var tilstrækkelig støtte i det konkrete tilbud til den pågældende borger til at hindre borgerens udadreagerende adfærd, som førte til ødelæggelser af inventar.

Det er altså altid en konkret vurdering, om borgeren kan rummes i et tilbud efter almenboliglovens § 105 eller servicelovens § 108. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom en borger er omfattet af personkredsen i servicelovens § 108, vil behovene hos den pågældende efter omstændighederne godt kunne tilgodeses i et tilbud efter almenboliglovens § 105. Det betyder, at selvom en borger har særlige behov, der kunne tilgodeses efter servicelovens § 108, kan kommunen godt i en konkret sag komme frem til, at borgeren også kan fungere i et botilbud efter almenboliglovens § 105. Er dette tilfældet, skal borgeren ikke nødvendigvis visiteres til et tilbud efter servicelovens § 108.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 72-14 om botilbud – personkreds – længerevarende botilbud – flytning – magtanvendelse