Brug hinanden

Der er stadig alt for meget på socialområdet, der bygger på den personlige erfaring, og det er ikke nok

Når økonomien er presset, er der særlig brug for at prioritere faglighed og etik i arbejdet med mennesker med særlige behov. Samtidig skal vi som ledere være dygtigere til at prioritere i opgaverne og være åbne for alternative måder at løse opgaver på. Vi har hårdt brug for fortsat at sætte fagligheden i spil. Vi har brug for at udvikle, og vi skal lave innovation og ikke lade os forskrække af store besparelser og glemme, at der et udviklingsbehov.Vigtigheden af at udfordre medarbejdernes faglighed kan kun undervurderes. Der er behov for dialog og netværk. Det her drejer sig ikke om kartoffelavl, det drejer sig om mennesker med komplekse problemstillinger, som vi skal give et godt liv, og et godt liv kræver udfordringer og forandringer.

Socialt Lederforum inviterer til temadag i Region Hovedstaden og Region Sjælland torsdag, den 1. november 2012, hvor vi forsøger at udfordre lederne ved at vise, at der er andre veje, og at der er udviklet pædagogiske metoder og projekter, som vil kunne implementeres og videreudvikles.

Læs mere, se program og tilmeld dig her
(tilmeldingsfrist: 10. oktober 2012)