Danmarks første handicapeksamen

FNbDanmark er til eksamen i, hvordan det går med at overholde FN’s Handicapkonvention. Handicaporganisationerne venter i spænding på resultatet og håber, at der kommer fokus på nogle af de ”sorte pletter” på området.

Danmarks skal for første gang stå sin prøve og vurderes på, om personer med handicap i DK har de rettigheder, som konventionen foreskriver. 

Regeringen har udarbejdet en rapport til komiteen, der overvåger konventionen. Sammen med en række andre organisationer, har DH udarbejdet en såkaldt civilsamfundsrapport. Med baggrund i de to rapporter kan komiteen belyse både den officielle og den oplevede vurdering, af vilkårene, for personer med handicap i Danmark.

Diskrimination af personer med handicap sker dagligt

Handicaporganisationerne peger på en række forhold, som skal være i orden, før konventionen opfyldes. Handicapkonventionen slår entydigt fast, at diskrimination grundet handicap skal forbydes. Men i Danmark er det kun forbudt at diskriminere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. I alle andre af samfundets sektorer er der ikke noget forbud. Derfor kan Ligebehandlingsnævnet heller ikke behandle sagen, når en person med handicap f.eks. er blevet udelukket fra en restaurant eller lignende.

Nogle personer med handicap bliver ladt voldsomt i stikken, når det gælder den teknologiske udvikling. Et eksempel er, at mange selvbetjeningshjemmesider ikke er tilgængelige for skærmlæsere eller skrevet i et sprog, så personer med udviklingshæmning eller hjerneskade, kan følge med.

Selvbestemmelse og et værdigt liv

I dag er det sådan, at hvis en person med handicap får tilbudt en bolig i en anden kommune, så er det stadig barndommens kommune, der bestemmer serviceniveauet. Hvis barndommens kommune en dag beslutter, at den har en billigere bolig, så kan den ”hjemtage” personen med handicap – uden videre.

”Handicapkonventionen siger, at mennesker med handicap selv skal kunne bestemme, hvor og med hvem vi vil bo.  Alligevel oplever vi, at kommunerne bygger store nye institutioner, som de kalder ”bo-tilbud”. I et ”bo-tilbud” kan der være helt op til 100 beboere. Der er fælles vaskeri, fælles køkken, fælles spise- og sengetider, fælles ture og fælles regler og kostpolitik. Det er institutioner – ikke hjem. Det er en traumatisk oplevelse for den borger, som ”hjemtages”, og det er desværre et af flere væsentlige problemfelter, som vi håber der vil blive fremhævet i de kommende dage”, siger DH’s formand Thorkild Olesen.

I civilsamfundsrapporten nævnes blandt andet også inklusion, tvang i psykiatrien og stemmeret for personer under værgemål. Det er områder, der ligeså skal gøres noget ved, førend man kan sige, at Danmark opfylder handicapkonventionen.

Traditionen tro sender FN live fra sessionen via webcast. Alle interesserede kan finde webcasts fra mødet her:

klippet fra DH