Det offentliges hjælp skal hænge sammen

Af Thomas Adelskov, formand, KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Vi er i kommunerne og KL glade for, at regeringen har igangsat et nyt arbejde med en reform af serviceloven. Vi bakker op om social- og indenrigsministerens ambitioner om, at reformen skal munde ud i en mærkbar forenkling til gavn for såvel kommuner som borgere. Samt at reformen skal understøtte, at kommunerne ser på borgerens situation under ét og giver en helhedsorienteret indsats, som samlet set imødekommer borgerens behov.

Mennesker med nedsat funktionsevne på grund af et handicap, en sindslidelse eller særlige sociale problemer har ofte komplekse behov, og de har brug for støtte fra mange dele af den offentlige sektor. De kan ikke nøjes med hjælp efter serviceloven, og derfor er der brug for, at indsatser og lovgivningen spiller bedre sammen.

Følgende målgrupper har fx brug for støtte fra flere forskellige sektorer:

• Unge med nedsat funktionsevne, som er under uddannelse, og modtager støtte fra Undervisningsministeriet
• Ledige udsatte voksne med nedsat funktionsevne, som også modtager indsatser og støtte fra jobcenteret
• Udsatte voksne og voksne med nedsat funktionsevne, som samtidig modtager rehabilitering og/eller behandling i sundhedsvæsenet, relateret til såvel somatiske som psykiske lidelser

Et ansvar for at tænke helhedsorienteret

Vi har i kommunerne et ansvar for at tænke helhedsorienteret. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre til at sikre intern koordination, samarbejde og fælles opgaveløsning i kommunen, så borgeren ikke oplever at være kastebold i systemet. Tilsvarende har vi et ansvar for at samarbejde med regionerne og med uddannelsesinstitutionerne, hvor der er et konkret behov.

Det gælder blandt andet i forhold til de forskellige lovgivningers krav om planer, fx handleplaner, behandlingsplaner, jobplaner og rehabiliteringsplaner.  Det er i dag uhensigtsmæssigt, at kommunen og regionen skal udarbejde flere forskellige planer. Reglerne bør laves om, så borgeren kan nøjes med én plan med fælles mål, som alle fagpersoner kan arbejde sammen om at støtte borgeren i at nå.

Ansvaret skal ligge fast

Det fremgår også af vejledningen til serviceloven, at det er et grundlæggende princip, at der ikke ydes hjælp efter serviceloven, hvis der ydes hjælp til samme formål efter anden lovgivning. Men det er i dag uklart, hvornår en borger skal hjælpes efter regler i andre lovgivninger, og hvornår kompensationen eller støtten skal bevilges efter serviceloven.

Vi efterspørger ikke rigide regler, der ikke levner mulighed for lokal tilpasning eller fleksibilitet i samarbejdet på tværs af sektorer. Men i de mange konkrete tilfælde, hvor der er brug for, at fagpersoner på tværs af sektorer samarbejder, er der brug for, at det tydeliggøres hvad hver part har ansvar for. Det mener vi vil skabe bedre rammer for, at der ydes den mest effektive indsats til gavn for borgeren.