Det sociale enzym

Af: Jesper Nygård, adm. direktør, KAB, bestyrelsesformand i Realdania, Landsbyggefonden m.v

Jeg har skrevet et debatpapir, der handler om, hvordan vi kan udvikle vores velfærdssamfund. Konstruktionen er presset. Fler’ vil ha’ mer’! Og det vælter med dilemmaer.

Rigtig mange af de, der betaler mere, end de får, finder skattetrykket for højt. En mindre gruppe kan leve med, at skatten steg lidt, hvis pengene blev brugt til at styrke limen i vores samfund og til at sikre høj kvalitet i offentlige ydelser.

Men al for mange er ærgerlige og bekymrede over, at vi – på trods af et af verdens højeste skattetryk – for tit oplever huller i velfærdssystemerne eller simpel mangel på kvalitet.

Ordet velfærd er altså for mange slidt i kanten. Det er jo til at leve med, hvis modtagerne jubler. Men gør de det?

Husk tilbage på diskussionen om ”Carina”. Her slår det mig, at stort set alle, som jeg møder, ikke opfatter velfærdssamfundets hjælp og ydelser som en gestus eller en positiv handling. Jeg møder mange, der opfatter velfærden som ”en sur en nede på kommunen”. Og det er et kæmpe dilemma, at de der bidrager ikke er glade, og de der modtager ofte heller ikke er det. Og når krydspresset mellem skat og service i de kommende år bliver større, så bliver denne problemstilling endnu mere central.

Tænk et øjeblik over, hvordan diskussionen om Carina ville have været modtaget, hvis en række mennesker i samme situation havde taget ordet i den offentlige debat – og sagt, at de var lykkelige over, at den danske velfærdsstat sikrede dem ordentlige daglige vilkår og en god bolig, og at de var ærgerlige over ikke at kunne arbejde, men at de i stedet leverede en del af deres tid til frivilligt arbejde på den lokale skole eller i deres lokale boligområde.

Og at de med glæde bidrog, fordi et velfærdssamfund bygger på, at alle bidrager, som de nu kan – med penge, med tid, med omsorg, med engagement eller med kaffebrygning.

Jeg tror, at løsningen ligger i en stærk kobling mellem de tre sektorer – staten, markedet og civilsamfundet. En vision om, at vi skal have frivilligheden og engagementet fra civilsamfundet, virketrangen fra markedet og den faglige tyngde fra den offentlige sektor til i meget større omfang at arbejde sammen og understøtte hinanden.

Mit bud er, at der ligger en fantastisk mulighed i denne kobling. Der gemmer sig potentielt et socialt enzym, der kan frigøre vilde mængder energi.
Læs mere på: www.detsocialeenzym.dk – og deltag gerne i debatten.