Det specialiserede socialområde skal sikres og udvikles

Det specialiserede socialområde skal sikres og udvikles. Af sommerens politiske aftale fremgår det blandt andet, at Socialstyrelsen skal spille en væsentlig rolle for at sikre tilbud til de mest specialiserede målgrupper. Derudover skal kommunerne støttes i at anvende tilbuddene.
Intentionen er rigtig. Men skal målsætningen realiseres, kræver det, at politikerne giver Socialstyrelsen de nødvendige værktøjer til at styre udviklingen.

– Hele systemet er, efter min mening, alt for konservativt, siger Stig Langvad, formand for DH.

– Der skal være gået meget galt, før Socialstyrelsen kan og vil tage initiativ til at reagere på en uheldig udvikling.

Selvom der kommer central udmelding, riftspålæg i helt særlige tilfælde mm. er der intet i forslaget, der sikrer, at kommunerne visiterer til de specialiserede tilbud.

Spørgsmålene om hvem der følger op på efterspørgslen, og hvordan dette gøres, skal være i højsædet. Der er stadig ingen sikkerhed for, at kommunerne anvender tilbuddene.

DH’s bud på hvad politikerne skal gøre for at sikre det specialiserede socialområde fremover er blandt andet: Faglig kortlægning af den specialiserede viden om målgruppens behov, bindende udmeldinger og forløbsbeskrivelser fra Socialstyrelsen og sikring af, at kommunerne anvender de specialiserede tilbud.