Digitale forventninger til botilbud er overdrevne
Arikel fra SamfundsDesign.dk
Af Per Roholt
Communication Manager – Citizen Solutions
Editor SamfundsDesign.dk
EG A/S
Dokumentation har drevet digitalisering
Netop det årelange fokus på dokumentation har derfor allerede fået mange sociale tilbud til at arbejde digitalt:
– Derfor giver det ikke umiddelbart mening at antage, at samtlige 1800 tilbud ikke for længst har påbegyndt at arbejde efter en effektiviseringsdagsorden. For det har langt de fleste allerede. Der er i den grad taget fat. Også når det gælder dokumentation og digitalisering.
Selv om Bo Mollerup gerne ser digitalisering sat på dagsorden, er han derfor skeptisk over for ikke mindst afsenderen af de gode forslag:
– Det er vigtigt at være opmærksom på, at afsenderen er KL med det indbyggede modsætningsforhold, der ligger i det.
Lad pengene blive på socialområdet
For samtidig med at KL peger på et potentiale for digital udvikling er det KLs medlemmer, altså kommunerne, der ofte er med til at gøre den digitale tilværelse sur for de enkelte tilbud, mener Bo Mollerup:
– Det sker eksempelvis ved at anvise det enkelte tilbud koncernløsninger og indkøbsaftaler, der muligvis har sin berettigelse på selve rådhuset, men som ofte ender som alt for dyre og alt for rigide ’spændetrøjer’ på tilbudsniveau, siger Bo Mollerup.
– Erfaringerne siger os, at en digital oprustning som den der allerede er i gang på det specialiserede socialområde er meget omkostningstung, da der ud over omfattende startudgifter i form af uddannelse og opkvalificering af personalet er tale om betragtelige løbende udgifter til nyanskaffelser og til vedligeholdelse af personalets kvalifikationsniveau.
Derfor kan man ikke bare konkludere, at de midler, der spares i forhold til en optimering af hverdagsrutinerne bare kan bruges til hullede cykelstier eller ekstra bade til kommunens ældre. Umiddelbart er min vurdering at disse midler er nødt til at blive i det enkelte tilbud, for overhovedet at holde den digitale effektivisering i gang.
Der er således ikke tale om muligheden for kapitaliseringen af hidtil uudnyttede besparelsesområder men alene om en nødvendig opdatering af måden, der dokumenteres på, hvis det skal stilles meget firkantet op, siger Bo Mollerup, Socialt Lederforum.
Læs mere om indsatsen for at effektivisere driften af landets botilbud på det specialiserede socialområde i “Veje til en mere effektiv drift af botilbud” udgivet af KL’s Konsulentvirksomhed, KLK, og Deloitte.
Link til artiklen i elektronisk form her.