En spiserobot er bedre end ’varme hænder’

Fik vi valget mellem at blive madet af vores ægtefælle eller at spise i vores eget tempo med en spiserobot, så ville de fleste af os vælge robotten. Carewarekompagniet, der forhandler den lille bærbare spiserobot Bestic, kan tydeligt mærke en stigende efterspørgsel efterhånden som borgerne får kendskab til Bestic. Der er meget mere værdighed i at spise selv med en robot end at blive madet af en anden person.

Socialstyrelsen har netop udgivet evalueringen af spiserobotter på bosteder og konklusionen er ikke til at tage fejl af: At spise med en spiserobot giver større livskvalitet for borgeren, bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og store besparelser for kommunerne.

Senest har Københavns Kommune indkøbt 15 stk. med det formål at give borgerne mulighed for større selvhjulpenhed både i private hjem og på institutioner.

Det der især adskiller Bestic fra andre spiserobotter er, at den er nem at transportere. Man kan tage den med til et middagsselskab, på arbejde eller i skole og opretholde en social og aktiv hverdag. På institutioner er den nem at stille værk, når den ikke er i brug. Så undgår man, at andre piller ved den.

Både børn, unge og ældre spiser i dag med Bestic. Spiserobotten er især populær blandt brugere med sclerose, als og gigt, men alle med fysiske begrænsninger i arme og hænder kan i princippet bruge Bestic, fortæller direktør i Carewarekompagniet, Bente Tolstrup og fortsætter:

”Den dér romantiske forestilling om, at det er hyggeligt at blive madet kan vi godt glemme alt om. Det opleves af mange som krænkende og uværdigt. Man kan tydeligt mærke, når ægtefællen eller personalet ikke har tid til at made og derfor sætter tempoet i vejret. Du kan tage Bestic med på picnic eller til barnebarnets konfirmation og nyde maden på samme præmisser, som de andre gæster”.

Spiserobotten kan bevilges som et hjælpemiddel
Bestic er et hjælpemiddel, der letter hverdagen for folk betydeligt og kan derfor bevilges af kommunen i overensstemmelse  med Serviceloven. Et godt råd er dog, at man selv retter henvendelse til kommunen, hvis man gerne vil have en Bestic.

”De fleste af vores brugere har selv henvendt sig til deres kommune, hvorefter kommunen kontakter os for en afprøvning. Vi har endnu ikke oplevet, at den ikke er blevet bevilget under afprøvningen” fortæller Bente Tolstrup.

På Carewarekompagniets hjemmeside kan man læse mere om Bestic og de mange forskellige muligheder for betjening, se videofilm og printe brugervejledningen. Carewarekompagniet hjælper gerne med at kontakte kommunens ergoterapeuter.

Kontaktoplysninger:
·      For mere information om Bestic, kontakt direktør Bente Tolstrup, Carewarekompagniet: mobil +45 31 44 48

·      Mail: bt@carewarekompagniet.dk