Er en tillidsreform realistisk?

I regeringsgrundlaget 2011 blev varslet en ny linje i styringen af den offentlige sektor. Det hed at den offentlige styring skulle hvile på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering.

De offentlige personaleorganisationer og regeringen blev i juni 2013 enige om syv principper for samarbejde om modernisering af den offentlige sektor, juni 2013, som skulle danne udgangspunkt for arbejdet med at forny styringen. Den såkaldte Tillidsreform:

Nu er der gået næsten 2 år efter aftalen. Bevæger den offentlige sektors styring sig i retning af en styring baseret på faglighed, tillid, ledelse og afbureaukratisering? Hvordan kan man i praksis arbejde med en ny styring, som lever op til ånden i ”Tillidsreformen”?

Vi har inviteret en række spændende oplægsholdere, som hver kan give et bidrag til besvarelse af, hvordan en ny styring kan tænkes og kan praktiseres:

Holger Jacobsen Kirkedal og Casper Høgh Jacobsen fra Moderniseringsstyrelsen har arbejdet med udformningen af Finansministeriets nye model for mål- og resultatstyring i staten. Modellen er ikke normerende, men tænkt som inspiration. Den tilstræber bl.a. få, klare og mere strategiske mål og at målformuleringen for de konkrete opgaver tager højde for, at opgaveporteføljen i staten er forskelligartet.

Signe Jarvad  er leder af Valby Kulturhus i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Her har man de senere år arbejdet systematisk med at udvikle en tillidsbaseret styring. og det viser sig tilsyneladende at virke.

Flemming Bridal Rasmussen og Susanne Søndergård Hansen arbejder med styring og ledelse på VIA University College, som er Danmarks største professionshøjskole med hovedsæde i Aarhus. VIA har igennem nogle år arbejdet med at koble strategi og styring for at skabe et godt grundlag for den decentrale ledelse.

Leon Lerborg er mangeårig konsulent og underviser i offentlig styring. Han har skrevet flere bøger om emnet bla. Styringsparadigmer i den offentlige sektor (2009). Han arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt på CBS, hvor han via studier i fem offentlige organisationer undersøger om og hvordan forskellige former for styringstænkning og praksis kombineres på samme arbejdsplads.

Eftermiddagen bliver faciliteret af projektleder Henrik Hjortdal og adjungeret professor Mogens Hegnsvad fra FORUM.

Kom og hør om initiativerne, hør forskernes perspektiver og gå i dialog med aktørerne.

Du kan læse mere og tilmelde dig debatmødet her. Deltagelse til mødet er gratis for FORUM medlemmer, ellers er prisen 450 kr. Er du i tvivl om du er medlem kan du kontakte Lotte på la.om@cbs.dk

Du kan også finde flyers og program ved at klikke her.

Vi håber at se dig, til en spændende eftermiddag.

Bedste hilsner,

FORUM for fremtidens offentlige styring og ledelse

  • Hvor: Copenhagen Business School
  • Startdato: 24.03.15 15:00
  • Tilmeld dig her