Evidens og effektive indsatser kræver konsekvent og professionel ledelse
Der er allerede i dag en stor lyst og initiativrigdom blandt kommunerne i forhold til at flytte sig fra ’synsninger’ til udvikling og afprøvning af effektive indsatser til gavn for borgerne, skriver Jane Wiis, direktør i KL i et debatindlæg. Foto: KL
I kommunerne skal vi bruge vores tid og kræfter på indsatser, der virker. Vi står midt i et paradigmeskifte; fra at have henvist børn og voksne med særlige behov til segregerede tilbud, er kommunerne godt i gang med en omstilling, der sikrer, at hovedparten af alle børn og voksne kan have et liv på så normale vilkår som muligt. Den vej skal vi fortsætte ad. Frem for ukritisk at tage fat i de foranstaltninger, som er på hylderne, skal der fokuseres på, hvordan vi rent faktisk støtter det enkelte barn og den voksne i en positiv udvikling i et eget liv.
Det handler om ledelse, kvalitetssikring, dokumentation og opfølgning på effekten af vores indsatser.
Disse temaer var udgangspunktet for KL’s socialpolitiske udspil ’Investér før det sker’ fra foråret 2013, og det vil også være udgangspunktet for et kommende KL-udspil om udsatte børn og unge, som kommer foråret 2015.
Vicedirektør i Socialstyrelsen Steffen Bohni har spurgt mig, hvordan KL vil medvirke til, at der udvikles veldokumenterede, effektive indsatser, og at disse udbredes og anvendes af kommunerne?
Det er et spørgsmål, som vi er meget optaget af i KL, og som jeg derfor er glad for at blive stillet.
For KL arbejder på mange fronter på udvikling og udbredelse af virksomme og omkostningseffektive metoder. Det gør vi i vores dialog med kommunalpolitikere, kommunale chefer og ikke mindst staten. Det sker bl.a. gennem vores mange konferencer, deltagelse i metodeudviklingsprojekter og facilitering af ledernetværk mm. Vi har også et godt samarbejde med de faglige organisationer, hvor vi i fællesskab fokuserer på samarbejdet om at udvikle de kommunale kerneopgaver og effektiv opgaveløsning.
Fra målsætninger til virkelighed
I KL er vi meget optaget af, at den store viden, som vi allerede har, kommer ud at arbejde. Derfor har vi bidraget til at etablere to centre: Center for Velfærdsteknologi og Center for Forebyggelse i praksis, som bidrager til at udbrede og implementere den viden og metoder, som vi har på de to områder, samt understøtter vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne.
KL’s initiativer sker i et tæt samarbejde med kommunerne, som også selv har et stærkt fokus på at udbrede og udvikle effektive indsatser. Det ser vi bl.a. i de tværkommunale samarbejder på socialområdet, hvor bl.a. de syddanske kommuner har taget initiativ til at afdække brug af metoder i sociale botilbud, ligesom en række midtjyske og nordjyske kommuner sammen med regionerne indgår i flere metodesamarbejder.
Der er således allerede i dag en stor lyst og initiativrigdom blandt kommunerne i forhold til at flytte sig fra ’synsninger’ til udvikling og afprøvning af effektive indsatser til gavn for borgerne.
Partnerskab om effektive metoder og 2020-mål på det sociale område
I KL sætter vi stor pris på det partnerskab, som vi har haft i en årrække med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om netop at udvikle og udbrede virksomme indsatser på både børne- og voksenområdet. Det har affødt en lang række relevante initiativer, som bl.a. er udmøntet gennem økonomiaftalerne.
På nuværende tidspunkt samarbejder vi tæt med ministeriet om udrulningen af regeringens ni sociale 2020-mål, der skal bidrage til mere virksomme indsatser for samfundets mest udsatte børn og voksne. Arbejdet har tydeliggjort, at der ikke findes snuptags-løsninger på det sociale område, men at staten og kommunerne gennem et fælles fokus på virksomme metoder og indsatser vil kunne nå tættere på de ambitiøse mål, som er sat med 2020-målene.
Mere praksisnær forskning
Kommunerne oplever et stort behov for mere forskning i effekten af tidlige indsatser og forskning, som kan give os mere viden om, hvordan vi styrker borgerens egenmestring og netværk. Der er brug for praksisnær forskning, som kan understøtte den positive omstilling, kommunerne er i gang med.
At skaffe mere praksisnær forskning i de kommunale opgaver på socialområdet er noget, vi i KL kommunerne gerne bidrager til. Flere kommuner tager selv initiativ til at udvikle metodepraksis og stiller sig også til rådighed for forskning både som enkeltkommuner og som en del af det tværkommunale samarbejde. Det skal i højere grad udbredes og systematiseres.
Digital effektdokumentation
I arbejdet med at udbrede veldokumenterede og effektive indsatser er det helt centralt, at de it-baserede dokumentations- og sagsbehandlingssystemer videreudvikles. Der er behov for digitale løsninger, der sikrer, at kommunerne kan følge op på og forbedre deres indsatser gennem systematisk effektdokumentation.
Vi har allerede sammen med en række kommuner udviklet et redskab til dokumentation af faglige kvalitetsoplysninger – FKO. Med dette redskab kan kommunen dokumentere resultatet af sociale indsatser i forhold til voksne borgere med handicap, psykiske lidelser og udsatte voksne. Det bliver allerede brugt i flere kommuner, ligesom en række kommuner har udviklet og implementeret andre lignende resultatdokumentationsløsninger. Men der er forsat et behov for fremadrettet at videreudvikle eksisterende – og udvikle nye løsninger på social- og sundhedsområdet, som kan skabe større viden om effekt af indsatserne baseret på fælles standarder, som kan deles på tværs af fagområderne i kommunerne.
Vi skal således i kommunerne i langt højere grad kvalitetssikre og dokumentere vores indsatser. Der er rigtig meget i gang i kommunerne, men vi skal turde forlade de vante rammer, vi skal basere os på forskning og på systematisk praksisviden, og vi skal turde dokumentere vores sejre såvel som nederlag. Og vi skal turde forlade en indsats hvis ikke den virker, og iværksætte en ny.
Debatindlægget er bragt på www.denoffentlige.dk den 4. februar 2015
Af Jane Wiis, direktør i KL