Fremtidens velfærdssamfund er anderledes – men varmt
Velfærd skaber vi i samspil med andre. Det er et privilegium at kunne klare sig selv.
Sådan lød nogle af pointerne fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager på KL’s sociale temamøde.
”I fremtidens velfærdssamfund er det et privilegium at kunne klare sig selv og at kunne række ud til andre og hjælpe dem til at kunne klare sig selv. Hvis det skal blive til virkelighed, er der god grund til at lade de mange gode ting i kommunerne vokse, få fat og for alvor gro.”
”Som borger kan man både have behov for hjælp, men samtidig også have ressourcerne til at række ud til andre. Det er en del af en meget grundlæggende holdningsmæssig debat, som vi har i de her år. Er velfærd noget vi har ret til uanset vores egentlige behov? Eller er velfærd, at vi forsøger at opfylde meget forskellige behov hos mennesker?,” spurgte Margrethe Vestager retorisk de godt 1300 deltagere på temamødet.
Udspil er lige til de gyldne palmer
Og netop om alle har ret til de samme ydelser var et tema, som kommunernes minister brugte en del taletid på.
”Det er en firkantet rettighedstænkning, hvor risikoen er, at mennesker uden højt behov får mere, end de har brug for, men hvad værre er, er at mennesker med meget store behov kun får det, som gennemsnittet har behov for. Den erkendelse har bredt sig – også i KL’s socialudspil . Vi vil derhen, hvor borgerne føler sig set, hørt, inddraget og får opfyldt behovene på den rette måde,” sagde Margrethe Vestager, der samtidig roste KL’s udspil:
”I de her Cannes-tider kan man ikke komme uden om at kalde det noget, der ligner running up til guldpalmerne. Jeg er meget tilfreds.”
Ændring kræver overvindelse
Selvom tankerne om at tage udgangspunkt i borgernes egne ressourcer måske kan lyde simpelt, så kræver det overvindelse på såvel politisk som ledelses- og medarbejderniveau, lød det fra ministeren.
”Medarbejderne skal se sig selv som mennesker, der hjælper andre, frem for mennesker der kun yder omsorg. Men jeg tror ikke, at det ene udelukker det andet. Vi skal kombinere det at række ud og yde omsorg med at se efter noget at bygge videre på og udvikle.”
”Diskussionen om robotstøvsugere er blevet beskyldt for at ville et koldt samfund. Men jeg mener, at vi har et koldt samfund, hvis vi mener, at det er varmt, når nogen kommer og støvsuger. Der er ikke plads – eller ørenlyd – til samtale, kaffe, hygge og omsorg. Så hvis vores grundlæggende værdier skal blive til virkelighed, skal vi måske gå en anden vej.”
Frivillige er en del af fundamentet
Den anden vej er ifølge Vestager at inddrage de frivillige i langt højere grad i udviklingen af velfærdssamfundet.
”Det handler ikke om, at velfærdssamfundet trækker sig tilbage og overlader alt til frivillige. Det handler om, hvordan frivillige og fagprofessionelle kan skabe et velfærdssamfund, hvor man udnytter, at man løser opgaverne forskelligt. OG hvor man som borger kan føles, at man hører til og får mulighed for at bidrage.”