Frivillige er nødvendige for fremtidens velfærd

Den økonomiske krise kradser, og der vil i de næste mange år næppe blive flere penge til velfærden. Derfor er hele 64 procent af landets kommunaldirektører heller ikke i tvivl om, at vi bliver nødt til at få flere frivillige, hvis den kommunale service skal opretholdes i fremtiden. Det viser en ny Momentum-undersøgelse. Og de frivillige skal samtidig tænkes mere ind i den kommunale service, end det sker i dag, hvilket 89 procent af kommunaldirektørerne finder muligt.

Jesper Thyrring Møller, kommunaldirektør i Hedensted Kommune, er en af dem, der er overbevist om, at kommunerne bliver nødt til at trække mere på frivillige i den kommunale service.

»Kravene fra borgerne til den kommunale service vil kun blive større i de kommende år, men vi vil ikke få flere penge, og det kan blive sværere at få medarbejdere med den rette uddannelse. Så jo mere vi kan samarbejde med frivillige, jo mindre sårbare er vi,« siger Jesper Thyrring Møller.

I Hedensted har man i de seneste år blandt andet inddraget frivillige til lektiehjælp, som hjælpere i fritidsklubber og børnehaver, i grønne teams der holder byen smuk og til at bringe bøger ud til ældre.

I Rudersdal Kommune er kommunaldirektør Bjarne Pedersen, formand for Kommunaldirektørforeningen, også sikker på, at vi bliver nødt til at gribe den kommunale service anderledes an i de kommende år, da behovet for eksempelvis ældrepleje bliver større, mens pengene ikke følger med.

»Vi bliver nødt til at gentænke balancen for, hvad der er velfærdsstatens opgaver, og hvad vi selv kan klare eller hjælpe hinanden med at klare. Jeg er sikker på, der er områder, hvor man kan udvikle kvaliteten i vores samfund ved at holde det offentlige ude og dermed overlade det til frivillige kræfter at løse opgaven. Og kan vi organisere velfærden på en måde, hvor det bliver billigere, uden at det bliver dårligere, er det jo fornuftigt,« siger Bjarne Pedersen.

De frivillige skal ind i maskinrummet

Jørgen Søndergaard, direktør ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, kan godt forstå kommunaldirektørernes søgen efter hjælp til at få velfærdsopgaverne til at hænge sammen.

»I en tid hvor de offentlige bevillinger er under hårdt pres, er det klart, man rundt om i kommunerne leder efter nogle ekstra ressourcer og derfor tænker frivillige som en del af løsningen,« siger Jørgen Søndergaard.

Hvis det skal lykkes, kræver det dog, at kommunerne tænker de frivillige ind på en anden måde end i dag.

»Hvis de frivillige skal være en mere værdifuld ressource for den kommunale velfærdsproduktion, så skal man åbne dørene noget mere for dem. Det kan ikke nytte noget, at man siger, I gerne må komme og hygge med nogle børn nede i daginstitutionen, når I selv synes, I har tid til det. Hvis det skal have en værdi for nogen, skal de frivillige have en veldefineret rolle,« siger Jørgen Søndergaard.

Samtidig slår han fast, at øget brug af frivillige kun kan blive en mindre del af løsningen på det overordnede samfundsproblem med at få råd til velfærden fremover. Her er det større reformer, med virkning for arbejdsudbuddet og overførselsudgifterne, der er alfa og omega.

Kommunaldirektørerne er med på, at de frivillige fremover skal mere ind i ”maskinrummet” end i dag. 84 procent af kommunaldirektørerne mener, at grænserne for, hvad de frivillige må lave, bør opblødes, uden at det skal ses som et angreb på det faglige personale. Og 77 procent mener, at de frivillige ikke kun skal være et supplement til den kommunale velfærd, men også kan bevæge sig ind på kerneopgaverne.

En af dem er Bjarne Pedersen, kommunaldirektør i Rudersdal Kommune.

»Jeg tror, man vil blive overrasket over, hvor meget der kan lade sig gøre, hvis man sænker paraderne og er klar til at acceptere de gange, hvor det går lidt skævt, for det kan vi ikke undgå. Man vil også nogle gange komme til at gå for langt, og der skal vi være klar til at sige ”okay, der kom vi måske lidt for langt frem” og bakke lidt. Det er jo en anden måde at udvikle vores samfund på systematisk, tålmodigt og med tolerance,« siger Bjarne Pedersen.

Regeringen søger frivillige

De kommunale ønsker om øget brug af frivillige vinder gehør hos social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), der har bebudet, at en af hendes kommende socialreformspakker vil handle om at inddrage de frivillige mere i velfærdsløsningen. Også Socialdemokraternes social- og handicapordfører Maja Panduro mener, de frivillige skal bydes inden for i den offentlige sektor og bruges aktivt til at skabe stærkere og bedre velfærd. Hun mener dog, det er vigtigt, at det ikke bare bliver som en del af en sparedagsorden.

»Vi skal bruge de frivillige til at udvikle vores velfærdsløsninger. Selv hvis vi svømmede i penge, vil det være hensigtsmæssigt at bruge de frivillige mere, fordi de kan noget, som det offentlige ikke kan. De frivillige skal ikke blive discount-sosu’er. Så går vi den gale vej, men vi skal bruge dem til nogle af de ting, som de er særligt gode til, fordi de er frivillige. Og derfor kan skabe en merværdi,« siger Maja Panduro.

Hun håber derfor, vi kan komme væk fra, at de frivillige kun må være flødeskummet på kagen og i stedet se dem som værdifulde, innovative medskabere af fremtidens velfærdssamfund.

»Allerede i dag er der områder, hvor man er helt inde og være med og andre områder, hvor det er mere opsplittet, hvem der laver hvad. Desuden er frivilligt arbejde mange forskellige ting. Det er derfor svært at lave en meget fast grænse. I stedet handler det i høj grad om, at kommuner og ansatte hjælper os med det,« siger Maja Panduro.

I Frivilligrådet, der består af formænd fra forskellige frivillige organisationer og er nedsat til at rådgive regeringen og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer, mener formand Vibe Klarup Voetmann, at de frivillige skal tage udfordringen om at blive inddraget op, også selv om det sker i lyset af den økonomiske krise.

»Set fra et frivilligt perspektiv kan der være en meget stor forskrækkelse over at blive tænkt ind i en velfærdsdagsorden, der bliver så præcis og har det perspektiv, at det kan være en nedskæring. Men vi synes, det kan blive en anledning til at tænke nyt og lave velfærd på en anden måde,« siger Vibe Klarup Voetmann.

De frivillige er klar

Hun nævner Mødrehjælpen og mentorer på jobcentre som gode eksempler på, hvordan frivillige tilfører velfærden nye metoder og dimensioner. Hvis det skal lykkes at få de frivillige mere i spil i forhold til velfærdsløsningerne, mener Vibe Klarup Voetmann, det er nødvendigt at både kommuner, frivillige organisationer og fagforeninger tænker frivillighed på en helt ny måde.

»Kommunerne skal slippe styringen og i højere grad tale med de frivillige organisationer, som til gengæld skal blive bedre til at se sig selv som nogle, der skal bidrage ind i en bredere dagsorden end bare lige organisationens. Fagforeningerne varetager den helt legitime opgave at fastholde job, men bør samtidig tænke, at de ansatte først og fremmest brænder for at løse en faglig udfordring. Og den kan de frivillige måske hjælpe med at løse endnu bedre,« siger Vibe Klarup Voetmann.

I Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), der repræsenterer 200.000 ansatte primært inden for social- og sundhedsområdet, er man dog forbeholden over for at lade de frivillige være mere end et supplement til den offentlige service. Som FOA-formand Dennis Kristensen sagde i en tidligere artikel i Momentums serie om frivillige:

»Det er en god idé, når det gælder tiltag, som supplerer det offentliges indsats. Eksempelvis i forhold til ensomhed, hvor jeg synes, besøgsvenner er en prægtig idé. Men når nogle politikere forestiller sig, at frivillige kan erstatte lønnet arbejdskraft, bliver vi selvfølgelig bekymrede både på egne og velfærdens vegne. Grænsen for de frivilliges indsats skal drages lige præcis dér, hvor der er brug for uddannelse, viden og erfaring,« sagde Dennis Kristensen.

I kommunerne mener man dog, det er svært på forhånd at opsætte grænserne for, hvad de frivillige må og ikke må arbejde med.

»Det er ikke det samme, som at vi ikke skal have diskussionen. Vi skal bare vide, med hvilket formål vi har den: For at beskytte jobbene eller for at sikre en bestemt kvalitet i tilbuddet. Jeg vil jo heller ikke have hvem som helst til at passe mit barn i børnehaven. Men det er ikke sort-hvidt. Hvis vi på forhånd skal have alting afklaret, inden vi gør det, så dør det hele. Vi skal finde nogle nye samarbejdsformer, og dem kan vi ikke beskrive retningslinjer for, før vi har prøvet dem. Vi bliver nødt til at kaste os ud i det,« siger Jesper Thyrring Møller, kommunaldirektør i Hedensted.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Klippet fra Momentum