Hæng aldrig din medarbejder ud

Af Malene Kløve Dreyer, mad@sl.dk
Foto: Socialtlederforum.dk

Fra Socialpædagogernes nyhedsbrev for ledere

 

 

 

 

Ledelse fralægger sig ansvaret

I sidste uge meldte Centerchef for Lindegården ud i Politiken, at den dræbte medarbejder ikke havde overholdt stedets sikkerhedsprocedurer, og han konkluderede på den baggrund, at medarbejderen ikke var blevet dræbt, hvis hun havde overholdt sikkerhedsreglerne.

Centerchefen blev derefter stærkt kritiseret i medierne, dels for at give sig af med spekulationer i en sag der er under udredning af politiet, men ikke mindst for at hænge sin – nu afdøde – medarbejder ud og placere ansvaret for hendes død på medarbejderen selv. Også centerchefens egen politiske chef, socialborgmester i Københavns kommune Jesper Christensen, tog i sidste uge afstand fra udmeldingen. Centerchefen undskyldte derpå sin udtalelse. Efterfølgende tog han på ferie, og en ny midlertidig leder er indsat.

Tirsdag blev sagen yderligere kompliceret, da det kom frem i Politiken, at borgmesterens egen forvaltning i lighed med centerchefen fralægger sig ethvert ansvar for ulykken. Socialforvaltningen hævder, at kommunen ikke er ansvarlig for hændelsen på grundlag af, at den ansatte ikke fulgte retningslinjerne. Det skriver socialforvaltningen i en klage over Arbejdstilsynets to straks-påbud, som Lindegården fik kort efter drabet.

Disse oplysninger har fået flere politikere til at kritisere, at borgmesteren ”taler med to tunger” ved at tage afstand fra Centerchefens udmelding, mens hans egen forvaltning bruger samme argumentation til at fraskrive sig ansvaret for hændelsen.

 

Man skal opføre sig ordentligt!

Fra et ledelsesperspektiv rummer sagen vigtige pointer omkring kommunikation og ledelse i krisesituationer. En af de kritikere, der har blandet sig i debatten, er Bo Mollerup, direktør for Socialt Lederforum. Han tager stærk afstand fra centerchefens udmelding som han finder respektløs og uanstændig, og så påpeger han særligt den ledelsesmæssige brøler centerchefens udmelding er udtryk for:

-Gode ledere hænger aldrig sine medarbejdere ud offentligt! Lederens opgave er at passe på medarbejderne. Og lad mig understrege: Det er altid den enkelte leder, der er ansvarlig for personalets sikkerhed. I denne situation er det så ekstra grotesk, fordi det er endt så tragisk, og der er jo den afdøde medarbejders familie og børn at tage hensyn til. Man skal opføre sig ordentligt!

Lederen er ansvarlig – også for kulturen
Det tillidsbrud, en offentlig udhængning er udtryk for, har samtidig store konsekvenser for alle de andre medarbejdere:

-Hvis man hænger folk ud offentligt, så betjener man sig af nogle metoder, som bestemt ikke vækker tillid, tværtimod! Man får jo skabt et klima, som er præget af utryghed og frygt. En illoyal leder får medarbejdere til at tænke: Er det så mig, der bliver hængt ud næste gang? Og at henvise til, at retningslinjerne ikke blev fulgt, det argument holder jo heller ikke. For det er lederen, der har ansvar for, at der bliver skabt en kultur på arbejdspladsen, hvor man overholder aftaler og følger reglerne. Så at tørre det af på medarbejderen, at reglerne ikke er fulgt, det peger jo i sidste ende også tilbage på lederen.

 

Et vilkår at være under pres

I forløbet begår centerchefen også en anden kommunikativ fejl, ifølge Bo Mollerup. Det sker, da han i en mail til personalet undskylder sin udtalelse og supplerer undskyldningen med, at han var i en presset situation, som han ikke kunne overskue konsekvensen af.

-Det er rigtig dårlig ledelseskommunikation. Når lederen spiller det kort – jeg var under pres – så siger han jo samtidig, at man ikke kan stole på ham, når han er under pres. Men enhver ved jo, at man som leder i denne branche kommer under pres. Det er et vilkår for stillingen. Han skulle ikke have peget på sin egen svaghed, så gør han sig selv tandløs for evigt. I stedet kunne han fokusere på den opgave, der forestår og fx sige: jeg beklager, det er sket, nu vil jeg i stedet bruge mit krudt på at få fortalt kommunen, hvad der er problemerne med arbejdsmiljøet, og hvordan vi løser det.

-Der er ingen tvivl om, at offentlige ledere i dag er under et gevaldigt pres. Det forventes, at de er i stand til at udvikle deres organisation, leve op til skærpede krav vedrørende tilsyn, dokumentation, trivsel med mere samtidig med at det forventes, at de kan levere sikker økonomisk drift, besparelser, effektiviseringer med mere. Så isoleret set er offentlige ledere nogle gange ved at blive revet over på midten for at imødekomme disse  krav. Det må bare aldrig blive en undskyldning for ikke at passe ordentligt på personalet – der er netop brug for toptrimmet, dygtigt og trygt personale i takt med, at der også fagligt skal leveres mere og mere, siger Bo Mollerup.

 

En del af jobbet at sige stop

Hvad tragedien på Lindegården angår, er der udbredt enighed om, at gerningsmanden var for syg og farlig pga. sin sindslidelse til at bo på et bosted, som blandt andre socialborgmesteren siger. Hvad gør man som leder, hvis en alt for syg og alt for farlig person opholder sig på ens tilbud?

-Lederen skal også kunne sige stop! Det er en del af jobbeskrivelsen. Hvis man ved, at den er gal, og man kører hjem fra jobbet med en gnavende tvivl i maven og håber: bare jeg ikke bliver ringet op!, så skal man tage affære. Så bliver man nødt til at tage ansvaret på sig og sige til sin ledelse: Jeg vil ikke lægge navn til de her forhold. Og bliver der så ikke lyttet, må man jo sætte sin egen position på spil. Det hører med til lederjobbet, og det handler også om ens egen troværdighed. Som leder er du medarbejdernes ambassadør.

Samtidig opfordrer Bo Mollerup forvaltningscheferne til at lytte til de lokale ledere, når de råber vagt i gevær:

-Ledere i den pædagogiske verden er blevet rigtig dygtige. Også til at passe på personalet. De seneste 10-15 år har tendensen været, at lederne er blevet knyttet tættere til forvaltningen. Før i tiden kunne man godt møde nogle ledere ude på arbejdspladserne, som distancerede sig lidt fra forvaltningen og sagde ’de er da også lidt tåbelige derinde i kommunen’, men sådan er det ikke længere. I dag er lederne i meget højere grad blevet en del af maskinrummet. De er blevet virksomhedsledere og embedsmænd. De er blevet gode til at passe på pengene og gennemføre lean-processer og den slags. De er blevet så dygtige og loyale, at når de så siger fra, så skal kommunen til gengæld lytte alvorligt efter. Lyt til lederne – de er kompetente og ansvarsfulde!