Udsigten til yderligere stramninger af hjælpen til handicappede skræmmer nogle af landets største handicapsorganisationer.

Frygten kommer i kølvvandet på regeringens forslag om ændringer af serviceloven, der vil afbureaukratisere og give kommunerne større handlefrihed i hjælpen til handicappede – et forslag, som socialminister Manu Sareen (R) tirsdag trak tilbage på grund af massiv kritik fra mange sider.

»Det ville være en katastrofal tilbagegang, hvis lovforslaget blev vedtaget«, siger landsformanden for organisationen LEV, Sytter Kristensen til Politiken.

Hun mener, at retssikkerheden for udviklingshæmmede bliver tilsidesat, mens kommunerne får et større råderum.

»Det bliver sværere at gennemskue kommunernes afgørelser. At give handicappede et beskæftigelsestilbud har tidligere været en skal-opgave for kommunen. Det ville blive en kan-opgave. Det har indtil nu vist sig, at de allerfleste kan-opgaver inden for området er sparet væk, og at de forsvinder, når kommunen skal spare«.

Helle Haslund, forretningsudvalgsmedlem i Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), støtter Sytter Kristensen. Med sin erfaring fra Københavns Kommune oplever hun, at kommuner ofte er særlig pressede, når de skal overholde serviceloftet.

LÆS OGSÅ Opråb fra handicappede får Manu Sareen til at trække lovforslag

Ifølge Helle Haslund er kommuner afhængige af frivillige, der tilbyder at aktivere handicappede i deres fritid.

»Når det er frivillige, kan de principelt sige, at de ikke kommer en dag. Det er et tilbud. Når økonomien bliver hovedfaktoren for, om handicappede får tilbud, så er det min frygt, at handicappede ikke får de tilbud, de har brug for. Kommunerne kan nemmere sige fra, når det er et kan-tilbud«.

Ingen grund til frygt

Når en handicappet borger søger mere hjælp i hverdagen, skal kommunen lave en udredning, der understreger behovet. Det ville blive skåret fra i den ny servicelov.

Ifølge Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand i KL’s social- og sundhedsudvalg, behøver kommunen ikke at lave en udredning i alle sager – som for eksempel når en blind har brug for en blindestok. I stedet mener han, at kommunen bør bruge ressourcerne på en udredning for borgere, der har mere brug for det.

LÆS ARTIKEL FN kritiserer Danmarks handicap-indsats

Han understreger, at handicaporganisationerne ikke skal frygte dårligere hjælp.

»Jeg synes, at det er en sortmaling af kommunerne, som om man ikke vil borgernes bedste. Den stigmatisering af vores medarbejder, bryder jeg mig ikke om«, siger han.

Thorkild Olesen, formand for Dansk Handicaporganisationer (DH), mener i stedet, at forslaget om at fjerne udredningen bærer præg af, at kommunerne vælger økonomisk styring frem for faglige vurderinger på det sociale område.

»De tænker økonomisk, og det gavner ikke borgerne. Vi har et problem med at tro, at kommunen kan træffe faglige beslutninger. Der bliver lagt for meget vægt over på, at de kan trække på økonomiske incitamenter. Det kan vi ikke leve med«.

Opdeling af handicappede gavner kun kommunen

Kommunen økonomiske styring kommer ifølge Thorkild Olesen til udtryk ved især grupperingen af handicappede, som den nye servicelov foreslår.

Han mener, at borgerens gruppe vil få afgørende betydning for, hvilken hjælp man få.

»Kommunerne forsøger at få borgerne til at være så billige som mulige ved at presse dem over i en bestemt gruppe. I nogle grupper er der for eksempel ikke nogen rettigheder, til gengæld er tilbuddene frivillige for kommunerne«.

Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund, mener også, at det er »dybt problematisk«, da borgerne sjældent passer ind i bestemte kasser, i forhold til den hjælp der kan være behov for.

»Det vil betyde, at der er nogle ydelser fra i dag, som ikke vil kunne anvendes, hvis lovforslaget trådte i kraft. Man ville ikke se individuelt på personen, og havner man i en forkert kasse, vil der være ydelser, man ganske enkelt vil være afskåret fra, og når klageretten også vil blive indskrænket, er det i mine øjne en giftig cocktail«.

LÆS OGSÅ Folk med handikap stuves sammen

Thomas Adelskov erkender, at området er presset økonomisk, blandt andet fordi kommunerne siden finanskrisen har skullet finde store besparelser på serviceområdet. Dog understreger han, at de vil gøre alt, hvad de kan for at gøre en god indsats.

»Med lovforslaget ville vi kunne fokusere vores indsats, og derfor er jeg ærgerlig over, at det falder, og at vi ikke får de nye muligheder, så vi kan bruge kræfterne på at hjælpe borgerne«.

Tilbud styrker handicappede

Kritikken mod den nye servicelov lyder blandt andet på, at den vil påvirke en række eksisterende tilbud som socialpædagogisk bistand, beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud. Det er tilbud, der ifølge samtlige handicaporganisationer er vigtige at beholde.

»Hvis det bliver skåret fra, vil det betyde en dårligere livskvalitet. Det vil særligt betyde noget for dem, der lever i botilbud. Det bliver i stedet en parkeringsplads, hvor man sætter folk hen uden mulighed for at komme ud. Der vil ikke være nogen inklusion i samfundet. Overhovedet«, forklarer Thorkild Olesen.

LÆS ARTIKEL København erkender årelangt svigt af handicappede

Sytter Kristensen tilføjer, at tilbuddene er de handicappedes chance for at komme udenfor deres eget hjem. Hun mener, at de har et behov, som de ikke selv kan efterleve uden hjælp.

»Det giver dem indhold. Det giver dem identitet. Forestil dig, at du kun må være i din bolig, fra du er 18 år. Det må ikke blive sparet væk. Det er alt, hvad de har«.

Hun frygter, at tilbuddene på sigt vil forsvinde af økonomiske grunde.

»Der skal jo betales medarbejdere, der kan opretholde det. Men jo mere udhulet tilbuddene bliver, jo færre aktiviteter vil der være. Til sidst vil det lukke ned«.

 

Klippet fra Politiken