I-Space: Plads til leg og grin
Welfare Tech har produceret en video om I-Space projektet med titlen ISPACE: Plads til leg og grin.
I Projekt I-Space udvikler forsknings- og uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner i tæt samarbejde et træningssystem, som ved hjælp af indlejret software og indbyggede sensorteknologier kan registrere, opsamle og sammenligne træningsresultater.
Systemet er i første omgang tænkt til træning med udviklingshæmmede. Systemet giver behandlerne mulighed for at følge, om der er fremgang i behandlingen, eller om der er behov for korrektioner i forhold til en mere effektiv og individuel træning.
Samtidig kan systemet digitalisere den almindelige skriftlige dokumentation for behandlingsforløb og skabe en stærkere brugerinddragelse i dokumentationsprocessen.
Videoen fortæller om baggrunden for projektet, der er støttet af Welfare Tech, en markedsdreven klynge for velfærdsteknologier i Danmark, som udvikler forretning og skaber innovation gennem samarbejde mellem private virksomheder og offentlige parter inden for social- og sundhedsområdet.
Du kan se videoen her: http://www.tinyurl.dk/34858