Invitation til en spændende temadag i det midtjyske
Invitation til en spændende temadag i det midtjyske område
Tirsdag den 16. Maj 2017, kl. 09.00 – 15.30
På Hotel Scandic Regina i Herning
Program:
09.00 – 09.30 Kaffe, registrering og mulighed for at netværke.
09.30 – 09.45 Velkomst og introduktion til dagen ved Socialt Lederforum.
09.45 – 11.00 Oplæg ved Morten Hyllegaard (partner i udviklingsbureauet BETA)
Velfærd er levede liv
Velfærd er mere end kroner og øre. Regler og standarder. Processer og skemaer. Relationer mellem mennesker. Muligheden for og hjælpen til at leve det liv, man kan
og vil. Den erkendelse vokser frem stadig flere steder rundt om i landet. Der er dog stadig tale om en sporadisk udvikling og mange steder mangler vi fortsat at tage konsekvensen i den måde vi arbejder professionelt med velfærd. Oplægget giver et bud på centrale trends og tendenser i udviklingen af velfærden samt den konkrete betydning af dem i en kommunal hverdag.
11.00 – 11.15 Pause
11.15 – 12.15 Oplæg ved Hanne Bak Lumholt (direktør COK)
Kommunalt kompetenceberedskab i højt tempo
Forandringshastigheden udfordrer den enkelte kommunes organisatoriske sammenhængskraft og taler for at kommunen opbygger en organisatorisk parathed,
hvor hele den
kommunale organisation arbejder struktureret, bevidst og sammenhængende med kompetenceudvikling. Oplægget beskriver fremtidige krav til kommunale ledere og medarbejdere – både i forhold til kvalifikationer og forandringshastighed.
12.15 – 13.00 Frokost
13.00 – 13.30 Oplæg ved Anni Sørensen (ny formand i LEV)
Den nye formand for LEV får ordet
Vi har inviteret den nye formand for LEV til at komme og fortælle om sig selv,
LEV og de fokusområder organisationen vil have i de kommende år.
13.30 – 15.00 Oplæg ved John Zeuthen (Cand psych)
Indskoling af pårørende på voksenhandicap området
I spændingsfeltet mellem det at være ‘forældrenes forlængede arm’ og at være ‘beboerens udviklingspartner’ fremtræder dagligt dilemmaer, som den professionelle skal forholde sig til. Oplægget vil med John Zeuthens egne ord tage udgangspunkt i simple modeller og skarpe udsagn, gøre op med korrekte
men uduelige værdibetragtninger, fokusere på hvad der forstyrrer mest I pårørendesamarbejdet og belyse forskelle på individuelle og kollektive processer, der forhindrer klarhed og klogskab.
15.00 – 15.30 Afslutning ved Socialt Lederforum
Tilmeldingsfrist: 12. april 2017 på mail@socialtlederforum.dk
Pris: 1250 kr. ex. moms for medlemmer af Socialt Lederforum.
1350 kr. ex. moms for ikke-medlemmer.