KL: Det specialiserede socialområde er ikke blevet nedprioriteret
Efter en årrække, hvor udgifterne til det specialiserede socialområde steg langt mere end andre udgiftsområder, har kommunerne nu fået kontrol over udgifterne. Der er ikke tale om en besparelsespolitik, som rammer området hårdere end andre velfærdsområder i kommunerne, lyder det fra KL.
Nyhed fra KL, ved pressechef Søren Kudahl.
”Frem mod 2009 steg udgifterne på det specialiserede socialområde med meget store vækstrater år for år. Denne vækst kunne ikke fortsætte, hvis der også fortsat også skal være god service på de øvrige velfærdsområder, for eksempel til ældre, skole og daginstitutioner.”
Det siger formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S), på baggrund af, at DR Nyheder skriver, at kommunerne siden 2009 har brugt 1,7 milliarder kroner mindre på de fysisk og psykisk handicappede og udsatte voksne. Oplysningen baserer sig på tal fra Danmarks Statistik, som KL for DR har korrigeret for løn- og prisudviklingen samt opgaveforskydning i perioden. Thomas Adelskov fremhæver, at området ikke har været udsat for særligt hårde besparelser, men blot er kommet under kontrol efter en årrække, hvor udgiftsvæksten var meget større end på andre områder.
Større fokus på udgifterne
Thomas Adelskov siger, at de reducerede udgifter fra 2009 og frem skyldes mange tiltag, som blandt andet omfatter, at kommunerne er blevet bedre indkøbere og der er større fokus på, hvad man får for pengene, når man køber sociale tilbud. Desuden har kommunerne effektiviseret driften af de sociale tilbud.
”Man har fastsat serviceniveauer, der i højere grad sikrer, at borgere med samme behov får en kompensation på samme niveau, også selv om der stadig tages udgangspunkt i de individuelle behov.”
Endelig fremhæver udvalgsformanden, at kommuner har fået andre måder at yde den nødvendige service på en mere effektiv og billigere måde. Det handler blandt andet om rehabilitering og støtte til mestring, hvor man i dag i højere grad tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og arbejder på at udvikle og anvende disse frem for at passivisere borgere med handicap.
”At man bruger færre penge er ikke det samme, som at servicen er forringet. Hvis man kan levere samme service på en smartere og billigere måde, er det jo ikke en forringelse, men bare en anden måde at gøre tingene på. Derudover kan der være nogle borgere, som måske har oplevet forringelser i servicen, fordi de tidligere fik højere eller mere omfattende ydelser, end deres behov og lovgivningen tilsiger.”
Konsekvenser for de handicappede
Formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen siger, at han opfatter de lavere udgiftstal som udtryk for en besparelsespolitik, hvor man ekskluderer mennesker med handicap fra samfundet. Det har konsekvenser for blandt andre svage handicappede, spastikere og udviklingshæmmede.
”De er afhængige af hjælp, hvis de vil uden for hjemmets fire vægge. De har fået sværere ved at komme ud og handle, tage på tur i weekenderne og komme på ferie,” siger Thorkild Olsen til DR Nyheder.
Formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, kan ikke genkende dette billede.
”Der er ikke generelt sket stramninger i svært handicappedes muligheder for at komme på udflugter i dagligdagen, i fritiden og i ferier. Tværtimod er flere kommuner begyndt at vedtage politiske serviceniveauer for ledsagelsen,” siger han og henviser til, at der, hvor der er sket forringelser, er i de kommuner, som tidligere har opkrævet brugerbetaling for at dække personalets omkostninger til at ledsage borgerne. En praksis, som Socialministeriet har kendt ulovlig, og som derfor er ophørt nu.