Kom og del din faglige viden i nyt netværk!

Hvad rører sig i de andre kommuner af interessante tiltag for borgere med funktionsnedsættelser? Nyt fagligt netværk for ledere og nøglemedarbejdere indenfor handicap og socialpsykiatri giver mulighed for at dele ny viden og forskning på tværs af området.

Viden er et centralt begreb i indsatser på handicap- og socialpsykiatri området. Meget af denne viden er forankret på nationalt niveau, i evaluerings- eller forskningssammenhænge, men den findes også på mere lokalt plan i form af projekter og nye tiltag. Netværket ”Vidensnetværk handicap og socialpsykiatri (VHS)” understøtter en mere samlet vidensdeling.

Målgruppen for netværket er kommunale ledere og mellemledere, udviklingskonsulenter og nøglepersoner på handicap- og socialpsykiatri området samt konsulenter fra handicaporganisationerne m.fl.

Netværket vil beskæftige sig med tværgående temaer på området og ikke udelukkende med en særlig borgermålgruppe eller handicapgruppe.

Der vil blive afholdt to netværksmøder om året.

Det er Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og Socialstyrelsen, der står bag initiativet.

Tilmeld dig og find program for første netværksmøde på COK’s hjemmeside.

Kontaktperson hos Socialstyrelsen er faglig konsulent Eggert Carstens, tlf.: 41 93 25 84, e-mail: eca@socialstyrelsen.dk