Ny lov giver unge lettere adgang til sterilisation
Et flertal i Folketinget vedtager ny lov, der lemper adgangen til sterilisation af udviklingshæmmede. Trods en grum fortid med tvangssterilisation herhjemme er den nye lov i øjenhøjde, lyder det.Danske unge får nu mulighed for selv at bestemme, om de vil sige permanent nej tak til børn og lade sig sterilisere allerede som 18-årige. Det skriver Berlingske.
Men den nye lov om sterilisation, der reelt bliver vedtaget af et flertal i Folketinget tirsdag, er en svær etisk balanceakt. For den lemper samtidig adgangen til sterilisation af udviklingshæmmede eller psykisk syge, der er i en såkaldt »varig tilstand«.
I bemærkningerne til det nye lovforslag, fremgår det, at ønsket om nemmere adgang især kommer fra familierne til de udviklingshæmmede. Og hos Landsforeningen Lev ser man frem til den nye lov.
»Der er sager, hvor det er indlysende, at den udviklingshæmmede aldrig kan eller skal være forælder. De modnes ikke til det. Desuden er det meget få, der får lov at beholde deres børn, og det er en forfærdelig ulykkelig situation,« siger landsformand Sytter Kristensen til Berlingske.
117 gange søgte unge udviklingshæmmede og deres værger om dispensation til sterilisation i perioden 2009-2011. Men i 41 tilfælde blev der givet afslag, da regionernes abort- og sterilisationssamråd lagde vægt på, at ansøgeren kunne undgå graviditet med eksempelvis p-piller.
De regionale råd afgør også, om en kvinde skal have lov til at få abort efter 12. graviditetsuge.
Det er ikke lykkedes Berlingske at få indsigt i, hvor ofte en udviklingshæmmet får tilladelse til abort, men abortsamrådene kender til sagerne, lyder det.
Lene Koch er professor ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet og har skrevet doktorafhandling om arvehygiejne i Danmark i perioden 1929-1967. I stor stil blev »åndssvage« tvangssteriliserede med det formål at reducere forekomsten af arveligt belastede individer i nye generationer. Det har siden vist sig, at Danmark sammen med Tyskland var blandt de lande, hvor man oftest steriliserede borgere imod deres ønske.
Ved at gennemgå op mod 6.000 journaler fra den tid så Lene Koch, at det var personer med legemlige handicap, sindssygdomme samt psykotiske tilstande, men også sædelighedsforbrydere, brandstiftere, epileptikere, alkoholikere og især lettere åndssvage, der blev berørt.
På trods af sin viden har Lene Koch svært ved at forstå, hvorfor man har holdt sig tilbage med at give tilladelse til sterilisation af udviklingshæmmede.
»Når vi i dag begrænser udviklingshæmmedes muligheder for at blive gravide, er det jo ikke ud fra et arvelighedsaspekt, men ud fra et socialt aspekt. Alvorligt udviklingshæmmede vil aldrig kunne tage vare på et barn. Derfor er det meningsfuldt, at samfundet signalerer, at udviklingshæmmede ikke skal have børn,« siger hun.
Den nye lov vil desuden ligge i tråd med vores sundhedspolitik. Med nakkefoldsscanninger og misdannelsesundersøgelser undersøger vi fostres tilstand og giver mulighed for abort, hvis det kommende barn er psykisk udviklingshæmmet, anfører Lene Koch videre:
»Samtidig afviser vi, at den gruppe, som her sorteres fra, må blive steriliseret, og dermed har vi nærmest slået os for munden. Det er en modsigelse. Det vil være et konsistent ræsonnement at sige, at de, som skal aborteres, også gives adgang til sterilisation. Ellers bliver vores politik skizofren.«
Hos Etisk Råd har man også vendt spørgsmålet, der af næstformand Ester Larsen bliver kaldt »en vanskelig balance«.
»Vi skal balancere mellem respekten for selvbestemmelse og beskyttelse af mennesker, der er svage, og ude af stand til at tage vare på egne interesser. Men jeg er positivt stemt over for lempelsen, der ligger i lovforslaget. Som udviklingshæmmet er man varigt i en tilstand, hvor man ikke kan løfte forældreansvaret. Alternativet til sterilisation vil for nogle være en permanent risiko for abort og tvangsfjernelser,« siger Ester Larsen om sin personlige holdning til problemstillingen.
Den opfattelse deler sundhedsminister Astrid Krag (SF), der mener, at loven også beskytter dem, som måske ikke til fulde forstår, hvad det vil sige at blive steriliseret.
»Det er vigtigt, at den unge bliver inddraget i beslutningen. Og for at sikre, at det sker, bliver der indført et tilbud om et afklarende samtaleforløb, som har til formål at gøre den udviklingshæmmede fuldstændig klar over, hvilke konsekvenser det har at blive steriliseret,« siger hun.