Ny Minister for området

 

 

 

 

 

 

 

 

 Foto: Claus Bjørn Larsen og Helle Moos

 

Ministerrokaden, som er offentliggjort her til formiddag, indebærer udskiftning på flere poster i regeringen. Men det er især udskiftningen i Socialministeriet, som kan få betydning for mennesker med udviklingshæmning og Socialt Lederforum.

SF’s formand Annette Vilhelmsen bliver ny social-, børne- og integrationsminister. Hun overtager dermed Socialministeriet fra Karen Hækkerup (S), der bliver ny fødevareminister. Hun er kendt på området idet Annette Vilhelmsen før hun blev partiformand og erhvervsminister var SFs handicapordfører.

Som ny minister for Annete Vilhelmsen masser at tage fat på.  Karen Hækkerup har sat mange skibe i søen og en del af dem er på vej i havn henover efteråret. De vigtigste skibe som får ny kaptajn er tilsynsreformen, der er vedtaget men skal implementeres og det er regeringens handlingsplan for handicapområdet der skal præsenteres. Handleplanen skulle gerne  sikre, at mennesker med handicap i højere grad kan udfolde sig på lige fod med andre. Desuden har regeringen lovet, at ratificere handicapkonventionens tillægsprotokol, så borgerne kan få testet om den danske stat lever op til kravene i konventionen. Det er et vigtigt skridt på vejen mod lige muligheder for mennesker med handicap og i Socialt Lederforum glæder vi os til at Annette Vilhelmsen kommer i gang med arbejdet og fortsætter den vigtige indsats for at skabe lige rettigheder og muligheder for mennesker med handicap.

I Socialt Lederforum har vi været meget glade for Karen Hækkerup. I Karens tid er Socialt Lederforum blevet annerkendt som en vigtig dilogpartner. Vi håber meget vi kan fortsætte dialogen med den nye minister.

Socialt Lederforum ønsker tillykke til den nye Social-, børne- og integrationsminister