Ny pulje til dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen

Ny pulje til dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen

Socialministeriet udbyder nu 11 mio. kr. til afprøvning af dokumenterede metoder, som skal hjælpe personer med en psykisk lidelse med at klare sig i egen bolig.

Formålet med initiativet er at gøre det muligt for personer med en psykisk lidelse at klare sig i egen bolig og at skabe rammerne for, at borgere med psykiske lidelser kan leve et selvstændigt liv i egen bolig med begrænset støtte eller helt uden støtte.

Puljens målgruppe er borgere, der flytter fra botilbud eller fra indlæggelse til egen bolig, og som er berettiget til bostøtte efter § 85 i Serviceloven.

Puljen kan søges af landets kommuner. Kommunerne skal leve op til ansøgningskriterierne angivet i vejledningen til puljen. Ansøgningsfristen er den 26. juni 2014.

Læs mere om puljen, og hvordan den kan søges, på Socialministeriets hjemmeside.