Ny socialfaglig hjemmeside
Socialt Lederforum – 27/09-2012 – Samfund & PolitikI nat gik Socialt Lederforums nye hjemmeside i luften. Hjemmesiden er målrettet alle som søger viden og netværk inden for det specialiserede område.Nu kan alle med interesse for det socialfaglige område få let adgang til den nyeste viden og landets største netværk. Socialt Lederforums nye hjemmeside indeholder alt det man som fagperson, leder eller studerende har brug for. Der er nyheder, bøger, nyttige informationer om temadage, arrangementer og meget andet. Hjemmesiden giver endvidere adgang til et fagligt forum:
”Personale og ledere på tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser tilbydes et fagligt forum, hvor erfaringer, viden og netværk kan være med til at udvikle det enkelte tilbud. Hos Socialt Lederforum tror vi på, at videndeling er midlet der kan styrke fagligheden. Der findes en masse viden på tilbuddene. Vi ved, at der også findes mennesker derude, som gerne vil være med til at gøre en forskel på området”, forklarer direktøren for Socialt Lederforum, Ib Poulsen. Mere end en interesseorganisation ”Vi vil gerne udbrede kendskabet til Socialt Lederforum. Derfor håber vi, at den nye hjemmeside vil blive flittigt brugt af alle inden for det specialiserede område, såvel ledere på tilbud som studerende, der har valgt at arbejde med mennesker med funktionsnedsættelse”, siger Ib Poulsen. Ud over brugervenlighed har åbenhed, velvilje til sparring og tæt dialog med medlemmerne været blandt de vigtigste punkter, Socialt Lederforum har haft fokus på i hjemmesidens udviklingsproces. |
http://www.socialtlederforum.dk |
Pressekontakt Ib Poulsen 23885993Socialt Lederforum Kochsgade 31A 5000 Odense C Danmark |
||
Tilhørende billeder og filer til pressemeddelelsen |