Nye bestyrelsemedlemmer i Socialt Lederforum

 

På Socialt Lederforums repræsentantskabsmøde den 12. september blev der valgt to nye bestyrelsesmedlemmer.

Jakob Volther, Gladsaxe Kommune, der har siddet i bestyrelsen i 17 år og Mona Herskind, Herning Kommune der har siddet i bestyrelsen i mere end 25 år lod sig afløse af Mie Karleby, der er forstander på Kamager (Region Hovedstaden) og centerleder Anni Schøtt fra Center Nord (Struer Kommune).

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig. Kurt Bertelsen, forstander på Krogen i Varde Kommune blev genvalgt som formand og Kirsten Borsten, Lykke Marie i Slangerup blev genvalgt som næstformand.

De nye bestyrelsesmedlemmer skal sammen med den siddende bestyrelsens tre medlemmer sikre udvikling og fornyelse af Socialt Lederforum. Fornyelsen betyder bl.a., at der er igangsat et generationsskifte i bestyrelsen og i den daglige ledelse. Der skal i en kommende periode ansættes nye direktør, idet nuværende direktør træder tilbage i april 2015.