Nyt socialtilsyn for bedre kvalitet i tilbud til personer med funktionsnedsættelse

 

 

 

Forberedelserne til tilsynsreformen er i fuld gang. Socialt Lederforum har fulgt tilblivelsen af reformen nøje og har deltaget i møder og arbejdsgrupper i den forberedende fase.

 

Folketinget har ønsket ”at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige om, at der skal stilles langt højere krav til den faglige kvalitet af de tilbud, som huser de mest udsatte borgere. Desuden  skal der sikres en større professionalisme samt uafhængighed i tilsynet”. Loven er nu vedtaget, og implementeringen er tæt forestående.

Tilsynene skal altid kunne udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres økonomi. Tilsynet skal altid være to skridt foran – og det kræver en reform, der indeholder markante ændringer.

For at udbrede kendskabet til tilsynsreformen og for at sikre en god dialog om reformens indhold afholder Socialt Lederforum en række ”Fyraftensmøder” hvor ledere og andre interesserede er velkomne til at lade sig informere og til at indgå i en konstruktiv dialog om reformens dilemmaer.

Læs mere under “Aktiviteter” og find det fyraftensmøde, der passer dig bedst med hensyn til tid og sted.