Overgrebscenter er nu i gang

Socialministeriet har oprettet et landsdækkende Overgrebscenter, der rådgiver og vejleder voksne mellem 18 og 30 år, om senfølgerne efter fysiske og psykiske overgreb i barndommen. Overgrebscenteret stod klar d. 1. april 2013.

Overgrebscentret tager ikke  udgangspunkt i menneskers kognitive habitus eller deres IQ, men i de oplevelser af overgreb de har haft. Alle må henvende sig.

Overgrebscenter.dk er en telefon- og chatrådgivning, som er bemandet af en socialrådgiver og en psykolog.

Der tilbydes gratis anonym vejledning og rådgivning til mennesker, mellem 18-30 år, der oplever følgevirkninger, efter at have været udsat for psykisk og/eller fysisk vold eller groft omsorgssvigt i opvæksten.

Rådgivningen giver den enkelte mulighed for, anonymt, at dele sine tanker, følelser og oplevelser, med en person, der har kendskab til følgevirkninger efter fysiske eller psykiske overgreb.

Rådgivningen kan hjælpe med at afklare problemstillinger, skabe overblik og støtte til at komme videre.

Sammen med den enkelte vil rådgiveren vurdere, om der er behov for yderligere samtaler ved Overgrebscenterets telefon – eller chatrådgivning. Rådgiveren kan også være behjælpelig med at finde frem til andre relevante rådgivnings- eller behandlings-muligheder.

Tilbuddet henvender sig også til pårørende, fagpersoner, frivillige eller studerende, der har spørgsmål vedr. følgevirkninger efter psykisk og/eller fysisk vold eller groft omsorgssvigt.

Overgrebscenter.dk er finansieret af SATS-midler og Socialministeriet har afsat 2 millioner kroner til etableringen af overgrebscenteret, over en 3-årig periode fra 2013 til 2015.

Overgrebscenteret hører organisatorisk ind under Incest Center Fyn i Odense.

Overgrebscenterets rådgivning har Yderligere oplysninger:

Mette List, psykolog, tlf: 70 70 28 40 e-mail: ogc@mail.dk

Lars Hejgaard, socialrådgiver, tlf: 70 70 28 40 e-mail: ogc@mail.dk