På vej med gennemskuelige priser

Nogle kommuner sparer penge, og andre skal betale noget mere.

Det er resultatet af en øvelse, hvor Region Syddanmark med virkning fra 1. januar har lagt takstsystemet på det specialiserede socialområde om. Dermed bliver det mere gennemskueligt for kommunerne, hvad de betaler for hjælpen til deres fysisk og psykisk handicappede borgere. Kommunerne får også mulighed for at spare penge, når det lykkes at gøre borgerne mere selvhjulpne.

Skridtet fra den tidligere meget solidariske prisstruktur til den nye individuelle bunder blandt andet i et ønske om at være på forkant, siger direktør for socialområdet i Region Syddanmark Christian Schacht-Magnussen.

– Det specialiserede socialområde er et af de store velfærdsområder, der ikke har været underkastet en dagsorden om konstant effektivisering og fokus på dokumentation. Vi vil med det nye takssystem forsøge at være på forkant med noget, vi tror, der fremover vil komme mere af, siger han.

Det er ingen hemmelighed, at der i kølvandet på kommunalreformen har været diskussioner mellem kommuner og regioner og også kommunerne imellem om udgifterne på det specialiserede socialområde med svært psykisk og fysisk handicappede voksne og børn. I Syddanmark tog man konsekvensen tilbage i 2013 med udviklingen af et nyt takstsystem, som er afprøvet med gode resultater i to pilotprojekter sidste år.

– Vi har i høj grad mærket presset på de kommunale budgetter og den kommunale dagsorden om at levere mere kvalitet for færre penge. Den kalder på gennemskuelighed og en viden om, hvad man betaler for, og hvad der ligger i ydelserne, konstaterer Christian Schacht-Magnussen.

Den nye takstmodel bygger videre på de udredningsmetoder, som allerede bruges i kommunerne. Regionen beskriver borgerens behov for støtte samt personalets indsats og timeforbrug, og beskrivelsen godkendes efterfølgende i dialog med hjemkommunen.

Arkitekten bag det nye system, afdelingschef Peter Dalsgaard Karlsen, siger:

– Før blev man indskrevet til en fast døgnpris, som ikke ændrede sig uagtet borgernes ændrede støttebehov. Med mindre der var tale om noget meget specielt. Nu bliver behovet fastlagt i dialog med kommunen. Det er fastlagt, at Mads eksempelvis har brug for tre timers støtte til kommunikation, og det er beskrevet, hvilken kommunikation han har brug for støtte til. Når det er aftalt, ved kommunen, hvad den betaler for. Man kan stadig mene, at det er for dyrt. Men man ved hvorfor.

Rygeservice

Over de sidste seks år er de gennemsnitlige priser på socialområdet faldet med ni procent, fordi regionen og kommunerne løbende har effektiviseret. Med det nye takstsystem vil kommunernes eget serviceniveau kunne afspejles tydeligere i prisen.

For eksempel kan den ene kommune have et serviceniveau, hvor personalet hjælper en hjerneskadet person til at ryge. Mens borgeren i stolen ved siden af ikke kan få den hjælp, fordi det ikke er en del af hans kommunes serviceniveau.

– Kommunerne har forskelligt serviceniveau, og det skal kunne afspejles i aftalen for den enkelte borger. Det udfordrer somme tider den pædagogiske praksis, men der er jo en grund, og det må personalet indarbejde i den daglige rutine, siger Peter Dalsgaard Karlsen.

Der kan dog være tilfælde, hvor regionen ikke mener, at et serviceniveau er forsvarligt. Det kan for eksempel være nødvendigt med bad flere gange om ugen, selv om en kommunes serviceniveau kun giver adgang til ét.

Revolution

– En anden klassisk situation handler om, hvor meget tid der skal bruges på støtte til toiletbesøg. Det kræver mindst støtte at få en ble på, mens det kræver mere at få støtte til toiletbesøg, og det er en del af den aftale, vi drøfter med kommunerne. Støtte til toiletbesøg kan blandt andet handle om rehabilitering, og der kan være forskellige holdninger på det område og forskellig opfattelse af, hvor borgeren er henne i sit liv, siger Peter Dalsgaard Karlsen.

Region Syddanmark er i færd med at indføre en rehabiliteringsstrategi, som går hånd i hånd med takstsystemet og indfører samtidig et dokumentationssystem, så det også er muligt at påvise en eventuel udvikling.

– Systematisk dokumentation er i sig selv en mindre revolution på det sociale område, men vi kan ikke få den ønskede effekt af takststrukturen, hvis vi ikke også har dokumentation, fortæller Peter Dalsgaard Karlsen.

Kaffepædagogik

Det nye takstsystem har skabt en gennemskuelighed for kommunerne, men det har samtidig været med til at skabe større synlighed og indsigt indadtil for medarbejderne og ledelsen i regionen.

Eksempelvis har nogle pædagoger været vant til at drikke kaffe sammen med beboerne ved starten af deres vagt. De har været tvunget til at se på deres kafferitual for at finde den faglige begrundelse for det, og øvelsen med at kigge egen praksis grundigt igennem har skabt en større bevidsthed om, hvordan tiden anvendes bedst.

– Medarbejderne får et godt indblik i ressourcerne. Nogle steder har man været rundt med stopur og registreret praksis, og udfordringen er så, om noget kan gøres smartere. I princippet kan kommunerne genforhandle prisen hver gang, der er behov for det, og der er allerede nogle kommuner, som har gjort det. Men typisk vil det ske en gang om året, forklarer Peter Dalsgaard Karlsen.

Beslutningen om det nye takst-system er truffet med Socialdirektørforum i Syddanmark som sparringspartner, og målet var, at omlægningen samlet set skulle være udgiftsneutral. I første omgang viste det sig imidlertid, at det nye system overraskende nok samlet gav besparelser til kommunerne uden for regionen, mens kommunerne inden for regionen samlet fik en stigning. Efter endnu en runde landede regnskabet også udgiftsneutralt for kommunerne inden for regionen. For at nå frem til den løsning gennemførte regionen en mindre generel takstnedsættelse, og pengene blev fundet ved at effektivisere internt.

Rehabilitering handler om at give den enkelte størst mulig selvstændighed. Et lille klassisk eksempel kan være, om man hælder kaffen op for borgerne. Eller om man lader dem selv, og så tørrer op bagefter, hvis de spilder.

– Nogle kommuner har været kritiske, fordi de var overraskede og ikke var så glade for den økonomiske konsekvens. Andre har ikke råbt ret højt. Men set fra en faglig vinkel har alle kommuner været med på, at det nye takstsystem er vejen frem, og vi har på grund af de mange dialogmøder fået en stor gensidig og værdifuld indsigt i hinandens vilkår, forklarer Peter Dalsgaard Karlsen.

Han har et godt råd til andre, der skal igennem en lignende øvelse.

– Man kommer kun i land med dette her, hvis man hele tiden fokuserer på information. Vi har, vil jeg påstå, informeret og informeret. Alligevel er vi stødt på nogen, der enten har misforstået eller ikke forstået eller slet ikke opdaget, hvad vi har været i gang med, siger Peter Dalsgaard Karlsen.

 

Klippet fra: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 04 / 2015

•  Af Sidsel Boye, sib@kl.dk