Politisk aftale om justering af kommunalreformen

Alle Folketingets partier indgik i går en politisk rammeaftale om justering af kommunalreformen. De relevante ressortministre skal i efteråret forhandle detaljerne i aftalen på plads og fremsætte lovforslag.

Den politiske aftale adresserer nogle af de problemstillinger, som evalueringen har peget på, men intentionerne i aftalen gør det ikke alene. Det afgørende bliver nu det lange seje træk omkring udmøntning af aftalen i de respektive ministerier, hvor det især bliver vigtigt at sikre fastholdelse, udvikling – og ikke mindst anvendelse – af de specialiserede tilbud. Det er afgørende, at den nationale koordineringsstruktur får de nødvendige redskaber til at sikre, at de specialiserede tilbud findes og at de bliver anvendt. Det kræver også finansieringsmodeller, der understøtter samarbejde på tværs af kommunerne.

I processen omkring evaluering af kommunalreformen har DH bl.a. fokuseret på øget forpligtelse af kommunerne til at samarbejde på tværs af kommunegrænserne på de områder, hvor de hver især er for små til at levere kvalitet i indsatserne – både på social-, uddannelses- og sundhedsområdet. DH vil fortsætte arbejdet for mere forpligtelse i den kommende proces omkring udmøntning af aftalen.

Læs aftalen her

Læs om DH’s ønsker til opfølgning på evalueringen her:

DHs anbefalinger til opfølgning på kommunalreform

Fælles brev fra DH og SL om kommunalreform