Positive signaler fra socialministeren skal følges op af handling
| LEV skriver i deres nyhedsbrev om meget positive signaler fra socialministeren. | |
| “Vi skylder vores mest udsatte borgere den bedste kvalitet. Derfor vil regeringen reformere det sociale område i de kommende år.” Sådan skriver socialminister Karen Hækkerup i Jyllands-Posten den 21. august. Og ministeren er tilmed klar i mælet, når hun udpeger, hvem hun tænker på med “vores mest udsatte borgere”: “Det drejer sig om børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, på opholdsteder eller på døgninstitutioner. Og det drejer sig om voksne, der på grund af sociale problemer eller fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse bor i et tilbud med særlig støtte.”
Den melding er jeg rigtig glad for – og jeg kan ikke forstå det på anden måde, end at Karen Hækkerup faktisk har erkendt, at der er alvorlige kvalitetsproblemer i indsatsen for blandt andre mennesker med udviklingshæmning. Indlægget er samtidigt en klar tilkendegivelse af, at hun er bevidst om, at hun som socialminister har et betydeligt ansvar for, at der nu sker positive forandringer. Nu skal det være slut med at vaske hænder og henvise til det hellige kommunale selvstyre eller det sociale ankesystem, hver gang vi i LEV påpeger og dokumenterer de massive og tiltagende forringelser af vilkårene for mennesker med udviklingshæmning i dagens Danmark. Sådan må vi forstå meldingen. Det synes jeg er gode og opløftende toner fra landets øverste politisk ansvarlige på det sociale område. Og det er nye toner. Hvem ved – måske afspejler det en begyndende erkendelse i regeringen af, at alle grænser for rimelighed blev overskredet med skatteforliget med Venstre og De Konservative. Et skatteforlig, der betyder – som beskrevet her i bladet – at mennesker med udviklingshæmning og andre på førtidspension skal betale for skattelettelser. Den måde at finansiere skattelettelser er uanstændig, og jeg håber, at både regeringen og dens forligsparter har brugt sommerferien på at filosofere over det signal, man herved har valgt at sende til “vores mest udsatte borgere”. Karen Hækkerups signaler i Jyllands-Posten er anderledes positive. Men jeg håber sandelig at ministeren er pinligt klar over, at hvis ikke signalerne bakkes op af konkret og håndfast handling i forhold til virkeligheden i landets kommuner, så blegner det positive indtryk. Og vi efterlades med hul retorik, skåltaler og floskler. Og det har vi ikke brug for mere af. LEV har i talrige sammenhænge rettet henvendelse til denne og tidligere socialministre, hvor vi gør opmærksom på den stærkt bekymrende udvikling, som vi aktuelt oplever i kommunernes indsats i forhold til mennesker med udviklingshæmning. Emnerne har været mange, men det gælder eksempelvis kommunernes genopfindelse af fortidens centralinstitutioner, massakren på ledsageordningen, det mangelfulde tilsyn og generelt om konsekvensen af de omfattende besparelser på hjælpen. Og vi har været konstruktive. I flere sammenhænge har vi leveret bud på, hvordan problemerne kan tackles, så vi igen får den praktiske handicappolitik tilbage på rette spor. Og socialministeren er tilsyneladende glad for input: I Jyllands-Posten fortæller hun i hvert fald, at hun har haft stor glæde af de mange “… gode input fra fagfolk, interessenter og borgere med deres syn på, hvordan vi styrker kvaliteten.” Nu har vi blot tilbage og se, hvordan input bliver til konkret output. Og det kan kun gå for langsomt! |
|