Pulje til inklusionsprojekter for børn med handicap

Pulje til inklusionsprojekter for børn med handicap

 

Puljens formål er at støtte projekter, som styrker inklusionen af børn med handicap i skole- og fritidslivet. Børn med handicap kan have en række forskellige vanskeligheder i forhold til at kunne indgå i et aktivt skole- og fritidsliv både i forhold til fysiske, kommunikative og sociale barrierer. Ansøgningsfristen er den 29. juni 2015.

 

Inklusion af handicappede børn

 

Inklusion betyder, at en person eller en gruppe af personer deltager aktivt og ligeværdigt i gensidigt udviklende fællesskaber uanset forskellighed i forudsætninger og funktionsevner. Det at skabe og styrke inklusionen for børn med handicap handler både om at opnå inklusion og undgå eksklusion. Derfor er formålet med denne pulje, at der bliver skabt inklusion og gensidig accept af forskelligheder blandt børn med og uden handicap. Der skal udvikles fælleskaber, hvor børnene og eventuelt deres familier interagerer og påvirker hinanden gennem fælles aktiviteter.

 

Puljens målgruppe

Puljens primære målgruppe er børn med handicap. Målgruppen kan omfatte en eller flere af disse beskrivelser af børn og unge med handicap:

  • Børn med kommunikationshandicap, fx hørenedsættelse, synsnedsættelse, døvblindhed, svære tale- sprogvanskeligheder.
  • Børn med bevægehandicap, som enten kan være medfødt eller erhvervet fx muskelsvind, cerebral parese, rygmarvsskade eller gigtlidelser
  • Børn med kognitive handicap, herunder opmærksomhed, koncentration, socialt samspil fx i form af ADHD, autisme, hjerneskade, udviklingshæmning eller lignende vanskeligheder.

 

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af frivillige foreninger og NGO’er mv.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 29. juni 2015.

Læs mere om puljen, og hvordan den ansøges på Puljeportalen

 

Puljeportalen